Vandet og havnen
Parken Jardin de Paofai ligger ud til havnen, hvilket gør den ekstra hyggelig, men det undrer os, at man har placeret containerhavnen lige over for et af de kønneste områder i byen. Der er kun plads til et skib ad gangen, og da det enkelte skib ikke ligger mange dage ad gangen, nogle gange kun et enkelt døgn, er der jævnlig udskiftning. Der er stor forskel på størrelsen, og nogle af de helt store skibe er virkelig ikke særlig kønne og tager udsigten til solnedgangen. Vi hygger os lidt med at tjekke, hvor skibene kommer fra, og en del kommer fra Singapore; kun en enkelt gang i de tre måneder, vi bor her, kommer der et skib fra Maersk forbi.
Ellers er det mest færgerne til bl.a. øen Moorea, der sejler forbi, og så er der de mere lette fartøjer som lystbåde, vandscootere og kajakker. Der kommer også en del krydstogtsskibe, men de er heldigvis for det meste ikke alt for store, og de kommer mest sidst i perioden. Der kommer dog nogle enkelte rigtig store skibe, og det pynter simpelthen ikke i så lille en havn som Papeete – vi er glade for, at vi ikke bor på en af bådene i lystbådehavnen, når de lægger til. På et tidspunkt ligger der et krydstogtsskib med en udendørs biograf på det øverste dæk, og filmen kan høres over hele havnen.
Når parken ender i den østlige ende, kommer man hen til Restaurant Le Moana, og det er her, man har den bedste udsigt til naboøen Moorea, og også her vi oftest sætter os for at kigge på livet i havnen og på solnedgangen. Det er sjovt at se, hvor meget solen rykker sig i den tid, vi bor her. Herfra kan man også se flyene lande i lufthavnen, som ligger lige syd for byen. Lige efter restauranten begynder lystbådehavnen. Går man lidt længere hen, kommer man til restauranten Meherio Tahitian Bistro, som vi også besøger nogle gange.
Mellem de to restauranter ligger pladsen Place Jacque Chirac, og her står et monument til minde om ofrene for i alt 193 atomprøvesprængninger på atollerne Mururoa og Fangataufa i Fransk Polynesien, som Frankrig gennemførte i perioden fra 1966 til 1996. Det menes, at måske 100.000 indbyggere kan være berørt. På pladsen står også to smukke træbåde, og der er en flot udsigt til bjergene bag ved byen.
Lystbådehavnen er ikke voldsomt stor, men her ligger en del både fra Skandinavien, hvilket er meget hyggeligt. Det undrer os, at ikke alle både har et flag, der fortæller, hvor de kommer fra, men det finder vi ikke rigtig nogen forklaring på. Ikke alle lystbåde ligger dog i havnen, da man skal betale for en kajplads. Derfor ligger der en del skibe ude ved lufthavnen, hvorfra man tager en gummibåd ind til byen; en tur på omkring 20 minutter hver vej. Vi hygger os med at kigge ned i vandet langs lystbådehavnen, da man har lagt en masse koraller ud, som tiltrækker mange farvestrålende fisk, som vi hidtil kun har set i akvarier. Lystbådehavnen ender ved indkøbscenteret Vaima, og her krydser vi den brede boulevard for at komme op i centrum.
Fortsætter man ad Boulevard de la Reine Pomare IV, kommer man ud til færgeterminalen. Her går vi ud et par gange og sætter os med en cola for at kigge på færgetrafikken, og vi går også herud den dag, vi tager færgen over til Moorea.
