Papeetes centrum
Det første, der slår os, og som kommer noget bag på os, er, at Papeete simpelthen ikke er nogen køn by. De fleste bygninger trænger til en gang maling og generel vedligeholdelse, og det er svært for os at forstå, at man ikke har gjort noget for at gøre byen lidt mere charmerende, når man tænker på, at alle turister, som skal besøge Fransk Polynesien, kommer denne vej forbi. Her sidder også tiggere rundt omkring, som bestemt ikke har det godt.
Selve centrum er et forholdsvis lille område, som det tager os et kvarters tid at gå ind til. Centrum er på den nordlige side afgrænset af den brede vej Boulevard de la Reine Pomare IV, som følger kysten hele øen rundt, og her er altid en voldsom trafik. Når man krydser vejen ved indkøbscenteret Vaima, kommer man til den lille smalle gade Prom. de Nice, hvor der ligger nogle butikker, caféer og en biograf. Denne gade er den hyggeligste i byen, da man her har plantet træer og hængt nogle farvestrålende lamper op. For enden af denne lille gade ligger en anden af byens hovedfærdselsårer, Av. de Géneral de Gaulle, som går parallelt med den store boulevard.
Her ligger de fleste af byens butikker, så det er her, vi kommer oftest. Drejer man til højre, kommer man til vinbaren Cafe de la Gare og vinbutikken La Cave de Tahiti, og heroverfor ligger McDonald’s, hvor der altid er en imponerende lang kø af biler ved spisetid. Man kan følge Av. de Géneral de Gaulle hele vejen ud til supermarkedet Champion, som ligger lige bag ved vores lejlighed. På vejen kommer man forbi den lille kønne park Parc Bougainville, som markerer slutningen af centrum i vestlig retning. Derefter er vejen ret kedelig med dårligt eller manglende fortov, hvorfor vi oftest går hjem langs vandet.
Drejer man til venstre ad Av. de Géneral de Gaulle ved Prom. de Nice, kommer man forbi domkirken Cathédrale Notre-Dame de Papeete, og kort herefter kan man dreje til venstre for at besøge markedshallen Marché de Papeete. Fortsætter man længere ud, kommer man ud til nogle af de lidt bedre restauranter som eksempelvis Le Soufflé samt Tahiti Rent, hvor vi lejer bil. Her ligger byens rådhus, Mairie de Papeete, der klart hører til en af Papeetes pænere bygninger, og her slutter byens centrum i østlig retning.
Går man en gang længere ind i forhold til vandet, kommer man til endnu en vej, som vi kan vælge at gå hjem, og som også markerer grænsen til centrum i sydlig retning. Her finder man byens politistation og ikke mindst byens ubetinget flotteste bygning, som er præsidentpaladset, Présidence de la Polynésie Francaise.
Selvom her ikke er så kønt, hygger vi os alligevel med at gå rundt i gaderne. Vi falder over flere flotte vægmalerier, mange smukke og for os meget eksotiske blomster, og så er her pænt rent de fleste steder. Det er også tilfældet på resten af øen, og ikke mindst havet i Fransk Polynesien er meget klart og fri for forurening. Man kan heller ikke noget sted købe en plastikpose, hvilket sikkert hjælper på at holde forureningen nede. Papeetes beliggenhed er helt speciel, da man altid kan se de flotte grønne bjerge inde på øen. De er for det meste er dækket af meget flotte skyformationer, der ændrer sig hele tiden, hvilket er imponerende at kigge på, selvom det selvfølgelig ville have været rart med lidt færre skyer.
En ting, der adskiller sig fra Sydamerika, er, at her er forbavsende få hunde og dermed stort set ingen af deres efterladenskaber. Til gengæld er her masser af haner og høner, som går rundt over hele byen, også på caféerne. Et andet punkt, hvor Fransk Polynesien adskiller sig fra de andre steder, vi har været, er, at her er virkelig mange mænd klædt i kjoler, i gadebilledet generelt og som tjenere på restauranterne især.
