Øvrige del af Singapore
Vi går mest rundt i Chinatown og i området omkring Ann Siang Hill, men besøger også andre dele af byen. Vi går ned til Boat Quay, der ligger ud til Singapore River, og vi følger kajen rundt til Fullerton Building, der tidligere har fungeret som posthus. I dag er det et 5-stjernet hotel. Vi følger kajen videre rundt på vores vej ud til Gardens by the Bay, og på vejen besøger vi Red Dot Design Museum; det er nu knap så interessant som forventet. Dette område hedder Marina Bay, og det er her, det 5-stjernede hotel Marina Bay Sands ligger. Da vi besøger Raffles Hotel, krydser vi floden, og på vej nordpå kommer vi forbi Parlamentet og Højesteret.