Hagley Park og Botanisk Have
Hagley Park, der er 164.637 hektar stor, blev grundlagt i 1855, og det blev dengang besluttet, at parken altid skulle være åben for offentligheden. Det er et kæmpe område, som ligger vest for byens centrum, og den er delt op i Hagley Park North og Hagley Park South. Mens vi bor her, er der flere gange koncert i den nordlige del af parken, bl.a. med The Coors og et større arrangement nytårsaften. Der ligger også en golfbane.
Midt i parken ligger Botanisk Have, som har indgang lige over for The Arts Centre, med et flot springvand lige ved indgangen. Her er mange flotte træer, buske og blomster, og især rosenhaven, som springer ud kort tid efter vores ankomst, er rigtig smuk. Vi besøger haven flere gange og sejler også igennem en lille del af den.