Byens seværdigheder
Christchurch er på mange måder en provinsby, så vi har ikke de store forventninger til en masse seværdigheder, da vi kommer, men vi finder ud af, at byen har rigtig meget at byde på, og vi får set en masse, mens vi bor her. Sporvognene i gaderne, den smukke flod Avon og Botanisk Have er nogle af højdepunkterne, men vi får også besøgt nogle spændende museer, er på en god guidet gåtur, hører en masse levende musik og nyder byens små biografer.