Jordskælvene i Christchurch
De ødelæggende jordskælv i Christchurch i 2010 og 2011 fylder stadig rigtig meget i folks bevidsthed, og når vi snakker med folk, hører vi tit udtrykkene før eller efter jordskælvene, når der bliver refereret til noget. Det er også tydeligt at se i bybilledet, når man går rundt, da man mere eller mindre har bygget en hel ny by op, der dog langt fra er færdig.
Det første jordskælv fandt sted lørdag den 4. september 2010 kl. 04.35 om morgenen, i 10 kilometers dybde, 45 kilometer fra centrum af Christchurch. Skælvet blev målt til 7,1 på Richterskalaen og varede 40 sekunder. Flere end 500 bygninger i regionen blev beskadiget, men der var kun to dødsfald, hvoraf en døde af et hjerteanfald og en af et fald. Der var i tiden derefter en del efterskælv.
Det andet jordskælv fandt sted tirsdag den 22. februar 2011 kl. 12.51 og blev målt til 6,3 på Richterskalaen. Det var ikke så kraftigt som det året før, men forårsagede mere skade, fordi epicentret var nærmere Christchurch og lå tættere på overfladen. Det var kun 5 km under jorden, og mange bygninger var i forvejen skadede af de tidligere skælv. Jordskælvet forårsagede store materielle skader og kostede 185 mennesker livet. At det fandt sted midt på dagen, mens folk var på arbejde eller ude til frokost, havde også en indvirkning på, at dødstallet blev så højt. Byens vartegn Christ Church Cathedral fik store skader, og kirketårnet styrtede ned og beskadigede dele af de øvrige bygninger. Der skete også store skader på andre historiske bygninger, herunder den katolske katedral; der var en del jordskred; og i flere bydele forårsagede ødelagte vandrør oversvømmelser. 80% af centrum blev beskadiget, hvilket vil sige ca. 1.200 bygninger, og man valgte efterfølgende at rive de fleste ned og bygge nyt. På hovedgaden Cashel Street er der kun tre bygninger tilbage fra før jordskælvene, herunder varehuset Ballantynes; alle de andre bygninger er nye.
I 2019 påbegyndte man genopbygningen af Christ Church Cathedral, og dette arbejde er stadig i gang den dag i dag; man forventer at være færdig i 2027. Andre historiske bygninger, som man ønsker at bevare, forventes først at stå færdige langt senere, da man stadig kæmper for at få finansieret dette store arbejde. Når man går rundt i centrum, er det tydeligt at se, at mange bygninger er nye, og der arbejdes også stadig mange steder med at opføre nye huse, primært til beboelse. Der er flere tomme bygninger fra dengang, som enten skal rives ned eller genopbygges, og der er mange tomme grunde, som i dag bruges til parkering, indtil man får råd til at bygge. Man har forsøgt at gøre de tomme grunde pæne med vægmalerier på de tilstødende bygninger, men det ser stadig lidt trist ud.
Nede ved floden finder man en mindevæg med navnene på de 185, der døde den 22. februar 2011. Navnene er delt op efter, hvor de opholdt sig, da de døde, eksempelvis i en bus, på en arbejdsplads eller på universitetet. Mange af de døde var udenlandske studerende, og de er delt op efter nationalitet.
