Dag 4 – Machu Picchu
Lørdag mødes vi med Edwar i hotellets reception kl. 10, og han hjælper os med at tjekke ud og sørge for, at vores bagage bliver bragt hen til togstationen om eftermiddagen. Vi går derefter hen til busserne, der kører op til Machu Picchu – de kører i pendulfart hele dagen. Normalt kan man vist godt komme til at vente et stykke tid, men antallet af turister er stadig kun omkring halvdelen af, hvad det var før pandemien, så vi kommer afsted med det samme.
Efter en flot køretur op kommer vi frem til indgangen omkring kl. 11. Vi har dog en indgangsbillet, der er gældende fra kl. 12-15, så mens vi venter, spiser vi frokost på Belmond Sanctuary Lodge, hvor der er bestilt bord. Vi har nu lige spist morgenmad, så vi er ikke sultne, men Edwar spiser med stor appetit. Klokken nærmer sig 12, så vi stiller os i kø til endelig at besøge Machu Picchu, et af Verdens syv nye vidundere.
Machu Picchu er en velbevaret inkaby, der ligger på en høj bjergkam i 2.057 meters højde over Urubamba-dalen. Det antages, at byen blev bygget fra omkring år 1400 af Sapa Inka Pachacuti, og at den var beboet indtil den spanske erobring i 1532. Byen blev forladt og er et af de få steder, som spanierne ikke fandt og ødelagde, så bortset fra de ødelæggelser, der er forårsaget af vind og vejr, står byen, som den oprindeligt blev bygget. Arkæologiske fund viser, at den ikke var en konventionel by, men snarere en form for rekreationsby for inkaledere og adelsfolk. Det anslås, at der maksimalt kan have levet omkring 750 mennesker i byen. Byen blev opdaget ved et tilfælde i 1911.
Man kan vælge mellem fire forskellige ruter, og vi vælger den, hvor Edwar siger, man får den bedste udsigt over Machu Picchu. Det betyder, at man skal gå opad i ca. 15 minutter, hvorefter det går mere eller mindre nedad resten af tiden. Det er ikke så hårdt, som vi havde frygtet, og vi bliver belønnet med en fantastisk udsigt og kan endelig gå amok med fotograferingen. Vi bruger et par timer på at gå gennem bebyggelsen, der består af 150 stenbygninger opdelt i forskellige husgrupper og omgivet af stejle landbrugsterrasser. Alt er meget velbevaret, og beliggenheden er fuldstændig unik, da inkabyen er omgivet af de flotteste bjerge. Vejret skifter hele tiden, så vi har både solskin, en anelse støvregn og de mest fantastiske skyformationer. Edwar fortæller undervejs, og vi har det hyggeligt sammen. Han er rigtig god til at fornemme, hvor lidt og hvor meget han skal snakke, og hvad tempo vi skal gå i, og vi er glade for at have valgt en tur med vores helt egen personlige guide.
Efter et par dejlige timer tager vi bussen ned til byen og aftaler med Edwar, hvornår vi skal mødes igen. Vi har lige tid til at spise en pizza og gå en tur gennem markedet, hvor Hanne køber en t-shirt, inden vi skal med toget hele vejen til Cusco. Det er en tur på fire timer, og der er underholdning undervejs med inkadans og modeshow. På stationen bliver vi hentet af chaufføren, som kører os ind til hotellet, hvor vores kuffert står klar på værelset. Vi spiser en hurtig aftensmad på et lidt kedeligt sted lidt nede ad gaden, og så er vi klar til at gå i seng.
