Dag 3 – Maras, Moray og Ollantaytambo
Fredag bliver vi hentet på hotellet kl. 8.00 og starter dagen med et besøg i Maras saltminer, der er et område med mere end 3.000 fungerende saltbassiner. Hvert bassin er placeret lidt lavere end det foregående på Andesbjergenes skråning, og det mineralvand, der flyder ud i bassinerne, stammer fra Qoripujio Spring, en naturlig saltvandsflod, der løber mellem Ollantaytambo og Cusco. Bassinerne ejes af befolkningen i den lille by Maras, som også modtager entreindtægterne fra de besøgende.
Derefter kører vi til Moray, endnu et arkæologisk område med inkaruiner, men det er nu ikke helt så spændende som de foregående. Stedet består af en række cirkelformede terrasser, som primært har været anvendt til landbrug, og man kan tydeligt se vandingssystemet.
Det er tid til frokost, og vi kører til den lille by Ollantaytambo, hvor vi starter med at gå en lille tur, hvor vi kan se op på endnu et arkæologisk område. Her er virkelig mange turister, da det er herfra man tager toget til Machu Picchu Pueblo, og byen er også udgangspunkt for dem, der skal gå på inkastien. Frokostrestauranten ligger nede på stationen, og vi går derned i god tid, så vi kan følge forberedelsen af vores specielle frokost, pachamanca. Kød, kartofler og grøntsager bliver lagt direkte på opvarmede sten, alt dækkes af andre varme sten, bananblade, vådt bomuldsstof og jord, og det hele er klar til at blive spist efter ca. 15 minutter. Mens maden bliver klar, får vi en lille introduktion til deres kaffeproduktion og deres destilleri Destileria Andina, hvor vi får smagsprøver på deres specielle spiritus Matacuy lavet på sukkerrør. Her er flere gæster, og vi har det hyggeligt. Hanne synes, frokosten smager godt, mens Jens Peter synes, det er lidt kedeligt.
Efter frokosten tager vi toget til Machu Picchu Pueblo; det er en køretur på halvanden time, og det er den eneste måde at nå frem på, når man ser bort fra inkastien. Vi må i øvrigt kun have 5 kg bagage med i toget, så vi har fået udleveret en duffle bag til de ting, vi har brug for i dag og i morgen, og så har chaufføren kørt vores kuffert tilbage til vores hotel i Cusco. Vi når frem til Machu Picchu Pueblo sidst på eftermiddagen. Byen virker ikke specielt charmerende og er frygtelig turistet, men Edwar får os tjekket ind på hotellet El MaPi by Inkaterra; han skal selv sove et andet sted. Vi går en kort tur rundt i byen og tager en øl nede på torvet. Vi går tilbage til hotellet, som vi nu ikke er imponerede over. De tilbyder en pisco sour som velkomstdrink i baren, men det viser sig nu mere at være en smagsprøve end en drink. Vi går derefter i restauranten, da aftensmad er med i prisen. Der er betalt for tre retter mad, men vi bestiller kun en ret og en kop kaffe og må brokke os, før de går med til, at vi ikke skal betale for kaffen. Musikken fra baren ved siden af er i øvrigt så høj, at vi ikke kan tale sammen. Byen og hotellet er ikke så meget os, så vi går tidligt i seng.
