Restaurationsgaderne

Når man går ud ad gadedøren og til højre, kommer man til de gader, vi kalder restaurationsgaderne, inden man når ned til Strøget. Vejen til venstre hedder Rúa Franja og ender henne ved Praza de María Pita. Går man til højre, kommer Rúa Barrera, der stort set går parallelt med vores gade, og vælger man at dreje til venstre med det samme, inden man går op ad Barrera, går man hen ad Rúa Galera, hvor bl.a. Malte ligger – denne vej er lang og skifter på et tidspunkt navn.

Karakteristisk for disse gader er, at de er gågader, og at der stort set kun ligger restauranter, caféer, vinbarer og ølbarer med ganske få butikker indimellem – de er rimelig smalle, så det er kun nogle steder, at der er plads til enkelte borde udenfor. Det er i og for sig meget hyggeligt, og folk opfører sig stille og roligt. Det virker ikke som deciderede festgader, der spilles heller ikke musik, men der er helt klart flest mennesker fredag og lørdag. Vi finder nogle gode restauranter, som vi bliver glade for, men der ligger også en del dårlige restauranter, og det kan være svært at se, hvad der er godt, og hvad der er skidt. Der er nogle få steder, som altid har travlt, men vi snakker også om, at der må være mange, som må have svært ved at klare sig, for der er meget tomt først på ugen. Barerne især har det sikkert hårdt, da der bliver udgangsforbud efter kl. 23. I de fire uger, hvor restauranterne bliver tvunget til at lukke helt, bliver det helt spøgelsesagtigt at gå gennem disse gader, og det går også ud over de få butikker, der ligger her.