Butikkerne
Selvom vi aldrig har brugt meget tid på shopping, må vi indrømme, at vi sætter pris på at være kommet til en by med et stort udvalg af forretninger efter et halvt år i Granada.
Den første eftermiddag i byen går vi ind til Nespresso-butikken og køber en kaffemaskine, så vi nemt kan lave en kop kaffe om morgenen. Det kommer dog bag på Hanne, at kaffen ikke smager helt så godt, som hun husker det, men det skyldes nok den gode kaffe fra Nicaragua – efter et stykke tid smager den nu fint nok igen.
Vi har begge brug for et telefonabonnement, så kort tid efter vores ankomst går vi en tur ind til Orange, men må dog komme tilbage dagen efter; denne gang med vores pas, da vi hurtigt lærer, at man ikke kan foretage sig ret meget i Spanien uden at fremvise pas – det gælder også, da vi skal veksle nogle dollars til euro.
I den tid, vi er i byen, får vi begge købt både sko og tøj, og Hanne får et armbånd, som hun falder for. Vi falder også for en lampe og et par skåle, som viser sig at være lavet af en canadier, der laver forskellige former for brugskunst ud af genbrugstræ fra skateboards. Vi får en hyggelig snak med ham, da vi er inde i hans butik, der hedder El Arce Imaginario, for at købe tingene, og han er helt befippet over, at vi køber så meget.
Vi får købt både fødselsdags- og julegave til Cecilie; den ene julegave er seks uger undervejs, men den når da heldigvis frem. Vi får også købt en barselsgave til Line og Jakob, som bliver forældre til lille Sommer den 1. oktober. Vi lærer at bede om den billigste løsning, når vi skal sende noget med posten, da portoen var dyrere end Cecilies fødselsdagsgave.
Vi finder ud af, at A Coruña er kendt for sit gode brød, hvilket er dejligt – prisen er en noget anden end i Danmark, da flutes typisk koster 1 euro og store brød 2 euro. Deres kager derimod er lidt kedelige og meget lidt søde. Bagerkæden Horno Sanbrandan har gode flutes, så der går vi primært hen, når vi skal have tapas derhjemme.
Hanne finder Wasa-knækbrød i Gadis, og Tiger-butikken på Strøget har lakrids, så hun er glad. Til trods for, at vi er i to tebutikker, lykkes det os ikke at finde noget ordentlig te – vi savner Perchs. Jens Peter får købt nye briller, og Hanne bliver klippet en enkelt gang, og selv om det er bedre end Nicaragua, er det ikke rigtig godt.
De fleste butikker, bortset fra supermarkeder, varehuse og enkelte andre, holder siesta fra kl. 14-17, hvilket man skal vænne sig til. Da vi ofte går en tur om eftermiddagen, kan Strøget og andre områder godt virke lidt øde. Der er heller ikke nogen regler for, hvilke butikker der lukker, eller hvilket tidsrum de har lukket, så nogle åbner allerede igen kl. 16 og andre først kl. 17.30. Om søndagen har alle butikker lukket, undtagen bagerforretningerne, så der skal købes ind om lørdagen, da det ikke er muligt at finde så meget som en liter mælk nogen steder.