Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger i Rúa San Nicolás nr. 7 på første sal. Når man kommer ind i lejligheden, er køkkenet og spisebordet til højre, og en lille sofa og sofabord er til venstre. Stuen føles hyggelig at komme ind i med en reol med små stakke af bøger og flere grønne planter – de viser sig nu at være kunstige, men det giver en vis hygge alligevel. Køkkenet er meget lille, men pænt og nyt. Det er så lille, at der kun kan være en person, som laver noget, og vedkommende skal så vælge, om man vil arbejde ved bordet, lave mad på komfuret eller åbne opvaskemaskinen, da der kun er plads til en ting ad gangen. Komfuret har induktionsplader, og det kommer vi aldrig rigtig til at sætte pris på. Væggen til højre er en gammel kampestensvæg, til venstre er en almindelig væg og dør ind til soveværelset, og så er der to franske altaner ud til gaden. Der er også et lille gæstetoilet, men det vælger vi ikke at bruge, da der så er det mindre at gøre rent.
Soveværelset har også en fransk altan til gaden, og der er både garderobeskab og et skuffesystem, så vi har plads til at pakke alt vores tøj ud. Sengen er kun halvanden meter bred, hvilket er lige lidt nok til os, da vi har en følelse af at skulle vende os synkront for ikke at falde ud over kanten. Bag ved soveværelset er et lille ekstra rum med en lille gæsteseng, og det bruger vi primært til opbevaring af vores kufferter. Badeværelset er lækkert med en virkelig dejlig bruseniche med godt tryk på det varme vand, og bagerst i badeværelset er et lille rum, hvor vaskemaskinen står – vi får leveret en hel ny maskine to dage efter ankomst. Vinduerne ud mod gaden kan lukkes til med dobbeltdøre, hvilket betyder, at der er dejligt mørkt om natten. Der er i øvrigt ingen vinduer bag i lejligheden. Affald skal afleveres nede på torvet.
Vi føler os hurtigt hjemme og godt tilpas i lejligheden, og vi er glade for at bo der i de fem måneder, det ender med at blive, selv om lejligheden også har et par mangler. Det største problem er, at der kun er enkeltglas i vinduerne, hvilket gør, at lejligheden med tiden bliver ret kold. Da vi kommer i august, er det dejligt, at den ikke er for varm, men de sidste par måneder fryser især Jens Peter en del. De tynde ruder giver også en del støj fra gaden – vi bor i et område med gågader, og vores gade er en vej, som mange tager på vej hjem fra byen. De første par måneder bliver der først ro efter kl. 2 fredag og lørdag aften, men det ændrer sig, da der bliver indført udgangsforbud efter kl. 23, hvilket viser sig at være en fordel for os. Der er også en del støj fra torvet ved siden af, hvor der løber mange hunde rundt, og i Spanien er der åbenbart ikke nogen, der har noget imod, at de gør konstant. Når folk stopper op og snakker neden for vinduet, eller når gademusikanterne spiller, føles det meget tæt på.
