Vores dagligdag

Vi kommer hurtigt ind i en rutine, hvor vi spiser morgenmad hjemme alle dage undtagen fredag. Fredag og mandag går vi til bageren for at købe morgenbrød til Hanne, og den ene af dagene køber vi så også flutes, så vi den aften spiser hyggemad herhjemme. Normalt laver vi mad hjemme yderligere en dag hver uge, hvilket betyder, at vi går ud og spiser fem dage om ugen.

Det bliver oftest til tacos, når vi laver mad hjemme, da vi så kan lave vores egen version uden chili. Vi får hakket oksekød, avokado, tomat, løg og reven ost, og det smager rigtig godt. En enkelt gang bliver det også til tacos med frikadeller. Der ligger et sted tæt på bageren, som laver tortilla, og også et lille sted i vores egen gade. Vi køber begge steder en enkelt gang – de er rygende varme – men de smager egentlig af forbavsende lidt, og vi kan bedre lide dem, vi kan købe i supermarkedet.

Byen er ikke særlig stor, og der er ikke så meget at se på, når det kommer til stykket, så efter de første par uger ender vi med at gå meget de samme steder. Det er hyggeligt med alle de farvestrålende huse, og i starten tager vi også en masse billeder. Vi besøger de seværdigheder og kirker, der er, og stikker hovedet ind i de forskellige souvenirbutikker og får også købt lidt forskelligt. Tøjbutikker er der ikke rigtig noget af.

Om eftermiddagen ender vi ofte med at gå ud og få en kop kaffe, da der er rigtig mange kaffebarer både i vores område og i det historiske centrum. Vi finder også nogle hyggelige steder, hvor vi kan få en drink eller en øl, og om aftenen går vi som sagt for det meste ud og spiser. Det ender ofte med de samme 5-10 restauranter.

Da vi kommer til byen, har antallet af corona-tilfælde været faldende i en længere periode, og selvom folk for det meste går med mundbind på gaden, virker det til, at flere og flere lader være, når der ikke er så mange mennesker, så det gør vi også. Tendensen vender dog, mens vi er her, smittetrykket stiger, og vi kan læse i avisen, at indbyggerne i Oaxaca er trætte af, at turisterne bliver dårligere og dårligere til at gå med mundbind. Efter det bliver vi bedre til at tage det på, selvom det er irriterende, når det er varmt. Den sidste uge, vi er i Oaxaca, stopper de fleste restauranter med at sælge alkohol efter kl. 20.30-21.00, da man mener, det vil dæmme op for smittespredningen. Nogle af de lokale er meget nervøse. Vi sidder på en restaurant, hvor fire unge piger spritter alt af på bordet, og selv maden får et par sprøjt, inden de spiser den.

Vi har en hyggelig tid i Oaxaca, men de sidste par uger, efter vi har besluttet os for, hvor vi nu skal hen, begynder vi at kede os, og det bliver lidt svært at få tiden til at gå, da vi efterhånden har travet byen tyndt. Det er helt fint og nok meget naturligt, når man rent mentalt er på vej videre. Hanne får læst en masse, og vi får gjort kapitlet om Mexico City færdigt på vores site.