Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger på adressen Azurduy 602, Edificio Carlita, lejlighed B10, lige syd for det historiske centrum. Vi skal fem gader ned ad bakke og derefter til højre og to gader hen for at komme til byens hovedtorv, Plaza de Armas.
Bygningen er kun fem år gammel og er en del af et lidt større byggeri. Lejlighederne er placeret lidt pudsigt i forhold til gaden, idet de er placeret ind i bygningen og ikke langs med gaden. Vores lejlighed ligger tættest på gaden, hvilket betyder, at soveværelset har et vindue mod gaden og et vindue ud til det åbne indgangsparti; stuevinduet vender også ud til indgangen. Det betyder, at der slet ikke kommer sol ind i stuen, så her er altid meget koldt. De næste lejligheder er placeret midt i bygningen, så de har alle vinduer ud til trappeopgangen, så alle kan kigge ind. De har derfor altid trukket gardinerne for, så det må være nogle meget mørke lejligheder. De sidste lejligheder har vinduer ud til en lukket gård, hvor der trods alt kommer sol ind noget af dagen.
Vi bor på 4. sal, som dog reelt er 3. sal, og her er heldigvis elevator. Man træder direkte ind i en meget stor stue, hvor der først for til højre er en ganske udmærket sofa og et sofabord og heroverfor en reol med et meget stort fjernsyn, som vi dog ikke bruger. I den anden ende af stuen er der et meget stort og lidt klodset spisebord, som Jens Peter bruger som arbejdsbord. I stuens bagvæg er der en dør til højre, som går ud til køkkenet, og til venstre for døren er der en rude med matteret glas, som giver lidt lys.
Køkkenet er dejligt stort med spiseplads, og det er meget veludstyret, så det er nemt at lave mad her. Her er flere gryder, inkl. en suppegryde, og her er både mikroovn, brødrister, kaffemaskine, elkedel og blender, og for en gangs skyld er der et gaskomfur, der virker, som det skal. Det eneste, der mangler, er en ordentlig stegepande, og så undrer det os, at der i så stort et køkken ikke er nogen ovn. Vores vært Cecilia har sørget godt for os, inden vi kommer, da hun både har indkøbt sukker, salt, ris, olie, te og kaffe og en frisk dunk vand med 20 liter.
I forlængelse af køkkenet er der et vaskerum med en god vaskemaskine, som virker meget ny, og her er både tørresnor og tørrestativ. Her er et vindue, hvor der om formiddagen kommer sol ind, så tøjet tørrer forholdsvis hurtigt.
Til venstre for spisebordet inde i stuen er der tre døre. Den ene går ind til et ekstra soveværelse, som vi primært bruger til opbevaring af kufferter, den anden går ud til et badeværelse, og den tredje går ind til det store soveværelse, som ligger parallelt med stuen. Det er stort rum med masser af skabsplads og en god seng, og her er direkte adgang ud til et stort badeværelse med to vaske og en bruser. Igen har Cecilia sørget godt for os, idet der er toiletpapir til flere ugers forbrug. Lejlighedens største minus er imidlertid bruseren, idet trykket på vandet er frygtelig lavt. Vandet er i og for sig varmt nok, men badeværelset er meget koldt, og der kommer så lidt vand, at det er en kold fornøjelse at tage brusebad. Der er en lille varmeblæser i lejligheden, som vi sætter til ude på badeværelset, når vi bader.
Lejlighedens andet minus er, at der ikke er varme i lejligheden, og med nattemperaturer ned til 5-7 grader og nogle gange koldere bliver det nogle gange rigtig koldt. Det er nu ikke noget specielt for denne lejlighed, og vi er opmærksomme på det, inden vi kommer. Da vi søgte efter lejligheder med varme i Sucre, var udbuddet så lille, at det kunne være lige meget. Da vi efter et par specielt kolde dage nævner for Cecilia, at vi fryser, kommer hun forbi med et transportabelt varmeapparat, som tager det værste, og der er heldigvis også mange tæpper i lejligheden, så vi fryser ikke om natten.
Til trods for kulden og bruseren er det en af de bedre lejligheder, vi har boet i. Møblerne og det mørke træ alle steder er måske ikke lige os, men vi nyder den megen plads og ikke mindst det store og veludstyrede køkken og det lille vaskerum, som fungerer rigtig godt. Vi er indimellem generet af hunde, som gør voldsomt i opgangen, men sådan er det ofte i Sydamerika, og vi hører heldigvis ikke noget om natten. Vi undrer os bare over, at naboerne ikke klager. Hvad der næsten generer endnu mere, er de larmende motorcykler og de gamle biler, som har svært ved at accelerere op ad bakken. Vi bor lige i starten af en af de mere stejle gader i Sucre, og nogle skal virkelig kæmpe for at komme op. Motorcyklerne larmer vist mere for bare at larme, da mange af dem har monteret ekstra store udstødningsrør.
Vores vært Cecilia er absolut en af de bedste værter, vi har haft, lige fra den allerførste aften, hvor hun tager imod os i lejligheden med frugt og chokolade, og simkort har hun også sørget for. Hun svarer altid på vores henvendelser, hjælper med ekstra varmeapparat og med bestilling af taxa, når vi har brug for det, og hun er også rigtig sød til at skrive til os, når der sker noget i byen, som hun synes, vi skal vide. Hun sørger i øvrigt også for en grundig rengøring to gange, mens vi bor her.
