Udflugt til Monte Albán

En af Oaxacas helt store seværdigheder er det arkæologiske område Monte Albán, der ligger ca. 10 km fra byen. Vi beslutter os for at købe en guidet tur og går ind til Zócalo for at købe billetter hos en af de mange turarrangører. Det koster kun 400 pesos for os begge to, ca. 130 kr., og for den pris tilbyder de ovenikøbet, at vi kan blive hentet hjemme på adressen. Det siger vi ja tak til, da turen allerede starter kl. 8.00. 

Guiden er lidt forsinket, så vi kører hjemmefra kl. 8.15 og er deroppe kl. 9. Vi undrer os lidt over en meget lang kø af biler, hvor det ser ud til, at folk sidder og sover i nogle af bilerne, og er slet ikke forberedt på, at vi bliver kørt hen til en minibus, som også holder i kø. De andre i bussen er på en halvdagstur, og der er reserveret to pladser til os. Stedet åbner faktisk først kl. 10, men folk kører simpelthen derop tidligt om morgenen for at holde i kø. Da klokken bliver 10.00, begynder bilerne så småt at køre, men de lukker kun 10-15 biler ind ad gangen, så vi er først henne ved selve indgangen, da klokken er 11.15. Mens vi venter, falder Jens Peter i snak med en amerikansk soldat, som både har været udstationeret i Afghanistan og i Irak. Det er nok meget heldigt, at vi ikke vidste i forvejen, at vi skulle holde i kø så lang tid, for så var vi højst sandsynligt blevet væk.

Guiden Angel er uheldigvis ikke særlig god; han taler meget lavt, bruger uforholdsmæssig lang tid på at fortælle om nogle grave ved indgangen, og han fortsætter med at snakke rigtig meget, inden vi overhovedet er kommet ind til hovedpladsen. Det ender med, at vi vælger at gå lidt rundt selv og nyde udsigten til de omkringliggende bjerge, for Monte Albán ligger nemlig et ualmindeligt smukt sted. Det blev opført over en periode på 2.000 år og blev påbegyndt omkring år 900 f.Kr. af det zapotetiske folk. Vi støder til gruppen igen, da vi kommer til området med de største templer og trinpyramider, hvor vi også får lidt tid for os selv. Trods den meget ventetid og den dårlige guide er vi glade for, at vi tog herop, da her er virkelig smukt og meget grønt. 

Da bussen skal videre, holder der en chauffør, som skal køre os ned til byen igen. Vi må vente lidt, da vi også skal have et ungt par fra Letland med. De er meget stolte, da de købte et par figurer af en mand, som skjulte dem under et tæppe, så de har nu fået et par originale ting med hjem (tror de). På vej ud kan vi se, at der slet ikke er kø, så det havde måske givet mere mening med et eftermiddagsbesøg. Da vi er nede i byen igen, går vi på den irske pub, da vi trænger til nogle kolde øl.