Øvrige restauranter
Der er utrolig mange restauranter i vores område, og vi får besøgt en del i løbet af vores to måneder i byen. De fleste ligger på Av. Sarmiento, Av. Belgrano eller på de forskellige sidegader hertil.
En af de første dage besøger vi La Lucia, hvor vi får vores første gode bøf, og vi kan sidde ude på fortovet, da vejret stadig er godt. Ved vores andet besøg, denne gang indenfor, er maden knap så god. Vi besøger også naborestauranten La Florencia, hvor maden er lidt billigere og indretningen meget gammeldags; de lukker ned for at restaurere stedet, inden vi rejser.
La Sala de Maridajes har nogle rigtig lækre tapas på menukortet, og første gang, vi er her, får vi vinmenu til. Hos Bruselas har de en rigtig lækker og meget stor charcuteri- og ostetallerken, og Bardot har et rigtig flot lokale, men ikke så mange gæster; anden gang, vi er her, bliver der nu godt fyldt, og vi får utrolig lækkert langtidsstegt svinekød. Cordilleras Vinos y Fuegos har fået gode anmeldelser, og vi synes, det er sjovt at blive inviteret med op i vinkælderen, da vi skal vælge vin, men da vi bestiller lammekrone, er der meget lidt kød, og Jens Peters ryger ud igen, da den er halvrå. Vi besøger også Vico Wine Bar, hvor bøffen er god, men vinen temmelig dyr i forhold til andre steder.
Den italienske restaurant Francesco ligger på Chile, og her får vi rigtig god mad, bl.a. lam. Caché Bistro ved siden af Bute har rigtig lækker tapas, men vi får først besøgt dem, efter det er blevet køligt, så vi hundefryser, da der ikke er varme på af hensyn til vinen. Hos Bernardino på Av. Perú får vi nogle virkelig lækre lidt anderledes retter, og Hanne spiser blodpølse uden at vide det, og hos Fuente y Fonda har de et rigtig hyggeligt lokale, hvor alle retter er deleretter, men desværre er maden lidt kedelig. La Central Vermutería opdager vi desværre for sent, men de har lækre tapas, og så er tjenerne lidt skøre på den gode måde. Vores vært Susana anbefaler os at besøge La Marchigiana, en gammel italiensk restaurant; den er lidt gammeldags, men meget populær.
Vi besøger to lokale restauranter på Av. Las Heras, som er meget populære. På El Kano kan man få to milanesas med kartoffelmos og en flaske rødvin til 70 kr.; vinen er god, men Jens Peter er nok mere begejstret for maden, end Hanne er. Den sidste søndag i byen beslutter vi os for at besøge Caro Pepe Restó, som er et meget populært asado-sted om søndagen til frokost. Det er et kæmpe sted, og det er helt klart et sted, hvor man mødes med familien; vi er vist de eneste turister. Man står i kø oppe ved grillen, hvor man selv kan vælge, hvilket kød man vil have, og så er der en kæmpe buffet med tilbehør. Et andet sted kan man få hotdogs og pasta samt pandekager med is; pandekagerne bliver lavet, mens man venter. Der er også levende musik, og der bliver sunget med ved bordene; der er også et enkelt par, der danser. Det hele er rigtig festligt, men desværre er maden ikke for god; en del af Hannes kylling er helt rå.
Vi går også lidt længere væk og besøger Anna Bistró, hvor maden er god, men betjeningen knap så god; deres brunch er kedelig. Overfor ligger Mamma Mia, som er rigtig hyggelig og meget billig, men råvarerne er måske ikke de bedste. Vi besøger to sushirestauranter, hvor sushien er fin, dog med lidt for meget flødeost, og vi får en rigtig lækker frokost på Magnolia Restó.
