Chivay

Efter at have kørt gennem nationalparken med vicuñaer, lamaer og alpakaer kommer vi til den lille by Chivay, hvor vi spiser frokost med de andre deltagere. Det er buffet, og det er nok noget nær den værste mad, vi har fået, siden vi tog af sted fra Danmark i november 2019 – virkelig dårligt kød, kold mad, tomme fade, og det er for egen regning og ikke engang specielt billigt.

Derefter bliver selskabet delt ud på fire forskellige hoteller indtil tirsdag morgen, hvor vi vil blive samlet op for at tage på tur til Cañon del Colca. Vi skal som de eneste bo på Hotel La Casa de Anita, som ligger på Plaza de Armas, hvilket er dejligt, da pladsen, ud over de fantastiske bjerge, bestemt er det flotteste, byen har at byde på, men vi synes, det er lidt ærgerligt, at vi ikke skal være lidt mere sammen med de andre deltagere. Efter en hurtig indkvartering går vi en tur, bl.a. gennem deres markedsgade, hvor der står en række statuer, som er ret humoristiske. Byen er meget lille, og vi når igennem de fleste gader, som desværre for det meste består af meget faldefærdige huse, ikke-færdigbyggede huse og forladte huse, og en flok får møder vi også. 

Der er ikke det store udvalg af barer, men vi finder da et sted, hvor vi kan smage områdets specialitet Colca sour, hvilket er pisco med frugtkød fra kaktussen sancayo i stedet for citronsaft; meget frisk. Vi er et smut tilbage på hotellet, men der er frygtelig koldt på værelset, så vi går hurtigt ud igen. Chivay ligger i 3.635 meters højde, og om natten kommer temperaturen ned omkring frysepunktet, så her er koldt alle steder. Vi spiser på en restaurant ved siden af hotellet; maden er egentlig fin nok, men her er så koldt, at vi må beholde overtøjet på. Vi går en kort tur bagefter rundt om pladsen, og vi kan se, at det samme er gældende på de øvrige restauranter – alle spiser med både jakke, halstørklæde og hue på, hvilket på os virker meget mærkeligt.