Vores hus

Vores lille hus på adressen Pedro Montt 443 er et såkaldt palafito, hvilket vil sige, at det er bygget på pæle ude i vandet. Fra vejen krydser man vandet over en lille bro for at komme til hoveddøren, og herfra træder man direkte ind i stuen. Til venstre for døren er der et meget lille køkken med meget lidt bordplads og et gaskomfur, hvor man dog ikke kan bruge ovnen, idet lågen ikke kan åbnes, da der er et skab foran. Der er heldigvis et par gode gryder, så vi ender alligevel med at få lavet en del mad hjemme, hvilket er hyggeligt.

Går man ind i stuen, er der et par meget dårlige sofaer og et sofabord til venstre i rummet; et lille bord, med en meget dårlig stol, foran vinduet, der både kommer til at fungere som arbejdsbord og spisebord; og til højre i rummet er der en trappe op til første sal. Til højre for hoveddøren er der en dør ud til badeværelset med verdens mindste brusekabine, men der er heldigvis varmt vand. Hanne lærer dog, at hun skal vente med at vaske op, indtil vi begge har været i bad, da der ellers ikke er varmt vand nok.

På 1. sal er der to dobbeltsenge, og vi vælger at sove i den til højre i rummet, da der her er sengebord. Det er de dårligste senge, vi endnu har sovet i, da fjedrene stikker op flere steder, men til gengæld har vi verdens bedste udsigt, da vi kigger direkte ud på vandet, og vi vælger ikke at rulle gardinet ned om natten. Når vi skal på toilettet om natten, må vi tænde lyset, da trappen ikke har noget gelænder.

Huset er af træ og vel det, man kan betegne som rustikt, og møbleringen viser tydeligt, at det er et sted, hvor værten selv bor, når det ikke er lejet ud. Havde det ligget alle mulige andre steder, var vi nok blevet trætte af at bo her, men udsigten gør, at vi trods alle gener nyder vores ophold og føler os rigtig godt tilpas. Vi havde dog glædet os til at bruge vores terrasse, men vores vært Deneb siger, at den desværre ikke er sikker at opholde sig på.

De største ulemper er kulden, da huset er meget utæt og dårligt vedligeholdt. Vi har en transportabel gasovn nede i stuen, som vi tænder om morgenen, når vi står op, men vi får først varmen, når solen kommer ind i stuen omkring kl. 10. Når vi står op, kan vi nogle dage se vores egen ånde, og vi sidder med lange bukser, tre trøjer, benvarmere og uldsokker på. Der er heldigvis en lille varmeblæser, så vi kan få varmet badeværelset op, inden vi går i bad. Vi har i sidste halvdel af vores ophold flere dage med rigtig meget regn, hvor vi aldrig rigtig får varmen, og det regner også ind flere steder, så vi må stille skåle op rundt omkring. Her er for det meste stille og roligt, men indimellem bliver vi ret trætte af genboernes hunde. Der går en del løse hunde rundt, som sjældent gør, men når de går forbi de haver, hvor genboernes hunde opholder sig, går disse helt amok. Det er utroligt, at der ikke er nogen, der gør noget ved det.

Vi løber tør for gas flere gange, mens vi bor her, men der er heldigvis levering inden for meget kort tid, også i weekenden. Det er næsten også nødvendigt, da gassen både anvendes til madlavning, opvarmning af vand og varme i huset. Der skal betales kontant ved levering, så det gælder om at have nogle kontanter på sig.

Vores vært Deneb ser vi ikke meget til, da vi kommer på kant med hinanden den første dag, fordi vi tillader os at bede om nogle håndklæder. Det gør også, at vi ikke orker at brokke os over kulden, og at det regner ind, men vi giver hende en rigtig dårlig anmeldelse på Airbnb, da vi rejser. Selvom beliggenheden er perfekt, er huset simpelthen ikke pengene værd. Efter vi havde booket det, fik vi besked om, at huslejen var steget til det dobbelte, da man var i gang med at lave nogle forbedringer. Da vi ikke kan finde et andet hus på pæle, og da vi bliver enige med Deneb om at mødes på midten i forhold til huslejestigningen, fastholder vi lejemålet. Det viser sig dog, at der ikke er sket nogen forbedringer, og dette sammenholdt med Denebs opførsel gør, at vi ikke synes, at huset er pengene værd. 

Vi fortryder nu ikke på noget tidspunkt, at vi valgte dette hus, da stemningen og beliggenheden er helt perfekt, og det er ikke en oplevelse, vi ville have været foruden. Det er helt specielt at bo i et hus, hvor vandet skyller ind under gulvet, hver gang det er højvande, så man har følelsen af at bo på en båd, og udsigten er helt unik.