Hija Mía Coffee Roasters
Hija Mía er en lille kaffebar, som ligger i området vest for Carulla Poblado, når man har krydset Carrera 43A. De er rigtig søde, og de har en dejlig smoothie med mange forskellige frugter, kokosvand og frisk kokos på toppen. Vi er der nogle gange, hvor vi får smoothie eller kaffe, samt en enkelt gang til frokost og en enkelt gang til morgenmad. Maden er virkelig veltillavet, og hvis de havde ligget lidt tættere på, var vi nok kommet her lidt oftere.