El Poblado
Vi bor i El Poblado, som også hedder Comuna 14. Der er en befolkning på ca. 130.000, og bydelen består af 24 ret forskellige barrios, ligger i den sydøstlige del af byen og strækker sig over et temmelig stort areal.
Vi bor i et hus, som ligger på hjørnet af Transversal 5d, Carrera 39 og Calle 7, og når vi går hen ad Carrera 39, kommer vi op i det område, som kaldes Zona Rosa, hvilket vil sige et område med restauranter, barer, natklubber og spiritusforretninger. Især fredag og lørdag aften kan vi godt høre musikken deroppefra, men det er nu ikke specielt generende. I lyskrydset Calle 7 og Carrera 39 står der en mand, som sælger candyfloss, og ham hilser vi på stort set hver dag. Ofte går der også en blind mand rundt, som spiller rigtig dårligt på et lille instrument, og han kan godt fortsætte med de samme melodier i flere timer. Lidt længere henne kommer vi forbi en stor Harley Davidson-forretning, som har motorcykeltræf den første weekend, efter vi er kommet.
Zona Rosa dækker Carrera 41-37, hvor Carrera 37 er skillelinjen til det næste område Provenza. På 37 er restauranterne og butikkerne meget pænere, og det er her, vi finder Beer & Laundry, Pergamino, Volver og andre steder, vi godt kan lide at komme. Vi kan forstå, at området fra 41-38 har været inde i en dårlig udvikling de senere år med en stigning i antallet af prostituerede og flere lukkede barer og restauranter. Som en skrev på Facebook: “Pigerne er stadig smukke; de er bare blevet billigere.” Her står letpåklædte kvindelige tjenere for at lokke folk indenfor, og det er her, man finder stedet Hooters. Den lille bypark Parque Lleras ligger her, men fra at være et sted, hvor almindelige mennesker mødes, har den udviklet sig til et sted, man holder sig fra om aftenen, medmindre man har brug for kvindeligt selskab. I dagtimerne er området rimelig dødt, og det er helt sikkert at gå rundt, og i forbindelse med blomsterfestivalen, som er noget amputeret i år, maler man mange af gaderne, hvilket er lidt festligt. Café Noir ligger i øvrigt i området på Calle 8 og virker lidt malplaceret her.
Området øst herfor, som ligger op ad bjerget, kaldes Provenza og strækker sig fra Carrera 37/36-33, og her er fyldt med lidt pænere barer og restauranter; publikum adskiller sig også fra dem, man ser lidt længere nede. Carrera 35 er lukket for biler, så alle restauranterne har borde ude på gaden, og her er godt fyldt op i weekenden. Vi kommer rigtig meget i dette område, og generelt kan man sige, at jo længere op man kommer, jo pænere og dyrere bliver restauranterne.
Calle 10 er ensrettet, og trafikken går fra vest til øst, mens den på Calle 10A går den modsatte vej fra øst til vest. Især på Calle 10 finder man mange fastfoodrestauranter og souvenirbutikker og også en del tiggere. Det er noget nemmere at krydse Calle 10, da der er flere lysreguleringer, mens man skal være lidt mere modig på Calle 10A, da man er nødt til at tvinge bilerne til at stoppe ved at gå ud på vejen – taxaerne er sødest til at lade en komme over. Der er altid masser af trafik på disse to gader. Generelt kører bilisterne i Colombia stærkt, meget tæt og lidt aggressivt, men de hidser sig ikke op og bliver sure. Hvis folk ikke straks får trykket på speederen, når lyset skifter fra rødt til grønt, dyttes der heftigt, men hvis folk parkerer mærkelige steder eller skifter vognbane meget pludseligt, så er der ikke nogen, der siger noget.
I området på den anden side af Calle 10, i forhold til hvor vi bor, finder man flere gode restauranter, bl.a. Carmen og den gode sushirestaurant samt det gode bryggeri og den gode isbar, vores bager og Hannes frisør. På hjørnet af Calle 10A og Carrera 36 er der mange aftener underholdning af Spiderman, som danser for de biler, der holder for rødt – han følger ikke altid musikken, men det er meget underholdende.
Går man ned ad bakke fra vores lejlighed ad enten Transversal 5d eller Calle 7, kommer man ned på Carrera 43A, også kaldet Avenida Poblado. Strækningen fra Parque de El Poblado til shoppingcenteret Santafé kaldes Mille de Oro (Den Gyldne Mil), og her finder man masser af banker, flotte kontorbygninger og indtil flere shoppingcentre. Det anerkendte hospital Clínica Medellín ligger også her, og der er altid travlt med masser af patienter og besøgende. Det sidste stykke nordpå hen til Parque de Poblado og Calle 10 er knap så pænt; fortsætter man lidt længere, kommer man til vores supermarked Carulla.
Parque de El Poblado er en lille bypark, hvor vi har indtryk af, at mange mødes om aftenen. Om dagen er der fyldt op med salgsboder ud mod Carrera 43A, hvad der skæmmer en del. Lidt nord herfor og vest for vores supermarked er der et rigtig hyggeligt område med mange restauranter, men her kommer vi mest om dagen, da der er lidt langt at gå efter mørkets frembrud.
Hvis vi går ned på Carrera 43A fra vores lejlighed og krydser vejen, kommer vi ned i området Patio Bonito, som er et rigtig pænt område med megen beboelse og mange lave bygninger. Her går vi altid igennem, når vi skal ned til metrostationen. Det går ned ad bakke hele vejen, så når vi skal hjem igen, tager vi en bus eller en taxa. Ved metrostationen løber floden, som er den naturlige afgrænsning af El Poblado mod vest.
Generelt er El Poblado et pænt område, som virker noget rigere end mange af de steder, vi så i Mexico, men der er bestemt også folk, som ikke har ret mange penge. Især omkring Calle 10 ser vi en del tiggere og gadesælgere, og de er lidt mere pågående, end vi har oplevet andre steder. Så snart de ser nogen, der ligner en turist, råber de, at de er sultne, og at vi skal give dem nogle penge. En dag på vej hjem fra supermarkedet møder vi en, som kalder Jens Peter en fucking gringo, fordi han går med en Kellogg’s cornflakes. Der sidder også en del meget unge piger med en frygtelig masse børn, og dem giver vi lidt indimellem – de sidder også på gaden tæt på shoppingcentrene på Carrera 43A. Den politiske situation i Venezuela er meget dårlig, og mange er flygtet til Colombia, og disse flygtninge møder vi en del af. Det er typisk unge par med små børn, og det eneste, de siger, er: “I am from Venezuela, I am hungry”.
Generelt er der rent på gaderne i El Poblado, men det er vores indtryk, at det primært skyldes, at der er nogle, der lever af at indsamle affald i området. Især i weekenden ser vi store mængder af flasker, dåser og pap på fortovet ud for Parque Lineal La Presidenta, hvor vi går forbi næsten hver dag, og på hjørnet af Calle 8 og Carrera 37. Det meste er væk igen om mandagen. Et par gange ser vi et par levende rotter og en enkelt gang en død, og det er knap så lækkert.
