Valle del Cocora

Onsdag tager vi en jeep inde fra torvet kl. 9 ud til nationalparken Valle de Cocora. Vi er de første, der køber billet, så vi får lov at sidde på forsædet. Der er et pænt stykke derud, men vejen er i god stand, så køreturen er behagelig nok. Foran os kører en jeep, hvor der står et par fyre på trinbrættet bagpå, og det havde vi nok ikke lige klaret. 

Valle de Cocora er især kendt for sine utrolig høje vokspalmer. Det er verdens højeste palmeart, og de bliver op til 60 m høje. De vokser i de nordlige Andesbjerge, og man skraber voks af stammen og under bladene, når de er fældet; voksen bruges til lys. Vi har ikke sat os så meget ind i tingene, men siger nej til en tur på hesteryg og begynder at gå – hele området er utrolig smukt. Vi kommer til et billetkontor, hvor der står, at man skal følge stien op til El Bosque de Las Palmas og derfra videre til et par udsigtspunkter, hvor man kan tage en sti ned ved det første udsigtspunkt; en tur på i alt ca. halvanden time. Vi begiver os opad og oplever både fuld sol, tåge og regn, hvilket er lidt specielt. Området med palmerne er virkelig flot, og selvom det går opad, overlever vi turen op til det første udsigtspunkt, hvor vi vælger at tage den anden sti ned. Vi møder i øvrigt et par israelere på vejen, som vi snakker lidt med. Vi fortryder lidt, at vi tager den anden sti ned, da den slet ikke er beregnet til, at man har sneakers på. Flere steder er der ikke rigtig nogen sti, og andre steder er det ret mudret, så Hanne ender med at gå i spagat (næsten i hvert fald). 

Vi overlever vores forsøg på hiking og tager noget at drikke, inden vi tager en jeep ind til byen igen, så vi kan komme på den næste udflugt kl. 14.00.