Argentinas økonomi og vores økonomi

Argentinas økonomi har i mange år været præget af store underskud på statsbudgettet og meget høje inflationsrater og er flere gange gået statsbankerot, senest i 2001. Det seneste år har Argentina haft en inflation på mellem 50 og 60%, hvilket har stor indvirkning på borgernes økonomi.

Det har betydet, at man opererer med, hvad man kalder det blå marked, hvor folk, der har mulighed for det, kan veksle fra dollars eller andre stærke valutaer til argentinske pesos til en kurs, der er noget mere favorabel end den, der er fastsat af staten, og dermed hvad der omregnes til, hvis man går i banken eller benytter sit kreditkort.

Af samme grund har vi dollars med, som vi forsøger at omveksle den første dag. Vi har hørt, at man nemt kan finde folk på gaden, som er villige til at veksle, men efter at have gået rundt i halvanden time uden held skriver vi til vores vært Susana. Hun henviser os til den person, som hun selv bruger, og adviserer ham om, at vi er på vej. Vi skal gå hen i en kontorbygning, ringe på dørtelefonen og tage elevatoren op til 6. sal. Vi bliver vist ind på et meget lille kontor, hvor det eneste inventar er et bord, tre stole og en seddeltæller, og her veksler vi 300 dollars til pesos. Vi spørger ham, om det er hans levevej, hvad han svarer ja til – det har vi lidt svært ved at forstå. Da vi på et langt senere tidspunkt er på en guidet gåtur i byen, spørger vi vores guide, hvordan det kan lade sig gøre, og så får vi en forklaring. Han fortæller, at argentinerne jo ikke tør stole på deres egen valuta, hvorfor de hver måned køber dollars for de penge, der er tilovers, så deres opsparing ligger som dollars i en bankboks og står ikke på en bankkonto i pesos. Vekselbureauernes fortjeneste er dermed forskellen på købs- og salgskurs, men det må alligevel kræve veksling af temmelig store summer, for at det kan være en god forretning, tænker vi.

Det er dog ikke kun ved veksling af kontanter, at man får en favorabel kurs; det gør man også ved at overføre penge til sig selv gennem Western Union. Vi opretter en konto, og dermed kan vi overføre penge til os selv i danske kroner fra vores danske bankkonto. I løbet af få minutter modtager vi en kode, og så kan vi gå ned på det lokale Western Union-kontor, oplyse koden, vise vores pas og få udbetalt pengene i pesos til den gode kurs. Det fungerer rigtig godt, men man skal ikke komme alt for sent på dagen, for så risikerer man, at de ikke har flere kontanter – det prøver vi en enkelt gang, så vi må tilbage dagen efter. Vi hæver typisk 5.000 kr. ad gangen, og da den største seddel er 1.000 pesos, er det et ordentligt bundt, vi får udbetalt – vi går altid direkte hjem bagefter. I de to måneder, vi er her, oplever vi selv den voldsomme inflation, da vi får flere pesos ud for hver gang. Udviklingen betyder, at vi fra først til sidst i perioden får, hvad der svarer til 350 kr. mere ud, når vi hæver 5.000 kr. Vi forstår i øvrigt ikke rigtigt, hvordan Western Union kan veksle til kursen på blå marked.

Det er store forskelle, vi taler om, så vi bruger overhovedet ikke vores kreditkort i den tid, vi bor i Mendoza. Det er jo en god forretning for os, men også lidt irriterende, at man skal gå rundt med så mange kontanter og hele tiden tænke over, hvor mange penge man skal bruge. Den officielle dollarkurs er 33.000 pesos for 300 dollars, og da vi veksler den første dag, får vi 57.000 pesos udbetalt. Det vil i danske kroner sige, at hvis noget koster 1.000 argentinske pesos, og vi bruger vores kreditkort, bliver det omregnet til 56 kr., mens det kun vil koste os 35 kr., hvis vi bruger de kontanter, vi får udbetalt, enten ved et vekselbureau eller ved Western Union.

Som eksempler på prisniveauet for turister eller andre, der har mulighed for at veksle penge på det blå marked, kan nævnes, at en dyr middag på en god restaurant, hvor man eksempelvis får en stor forret til deling, to hovedretter, en flaske rødvin, vand og to kaffe, koster 450 kr. En kæmpe T-bonesteak på et halvt kilo koster 100 kr., 40 stk. sushi og en flaske hvidvin kan man få for 245 kr., og to gode burgere og to liter øl koster 100 kr. Man kan få en gin & tonic til 17 kr., to stout til 13 kr., når det er happy hour, og to kaffe latte til 17 kr. Vælger man nogle af de billige steder, oplever vi et sted at få to pizzaer, en liter øl og to glas rødvin for 100 kr. (pizzaerne er så heller ikke ret gode), og et andet sted får vi to milanesas (schnitzler) med kartoffelmos og en flaske rødvin for 70 kr. På et tidspunkt finder vi en ostebutik, hvor vi køber en pakke skinke og fem oste for en samlet pris af 100 kr. Det er et prisniveau, man godt kan vænne sig til.