Restauranterne, caféerne og barerne
Vi får genbesøgt flere af de gode restauranter, caféer og barer fra sidst, men finder også nogle nye, som vi bliver glade for. Indaiatuba har virkelig et stort udvalg af restauranter, som serverer rigtig god mad.
Vi besøger Becco flere gange og får altid deres fadøl Brahma Black og forskellige småretter som salami, parmesanost og pancetta, der er italiensk bacon. Vi får lækker sushi tre gange sammen med Niels, Cilene og Cecilie; to gange hos Kurenei sushi og en gang hos Daisho Japanese Food. Vi besøger den argentinske restaurant Mamute to gange, og begge gange er der lidt sprogvanskeligheder, som gør, at der går lidt kuk i bestillingen, men bøfferne er stadig gode. Første gang tror de, at vi skal dele en hovedret, så vi må bestille en mere, da vi ikke bliver mætte. Anden gang misforstår de os, da vi vil forklare, hvilke pølser vi vil have sammen med hovedretten, som nemlig inkluderer to pølser. Vi får serveret fire pølser hver som forret i stedet, og vi når da heldigvis at afbestille dem, der hører til hovedretten. Restauranten Cozinha do Rica besøger vi sammen med Niels, Cilene og Cecilie, og også denne gang får vi rigtig god mad.
Vi besøger A Boutique de Flores flere gange og får både brunch, eftermiddagssnack og aftensmad og mødes også med Niels, Cilene og Cecilie til kaffe. To gange får vi en rigtig lækker opsats med ost og charcuteri; de serverer i det hele taget rigtig dejlig mad, og så har de et af de hyggeligste lokaler i byen. Tjeneren Flavia byder os velkommen tilbage, da vi kommer første gang, men vi kan nu ikke huske hende.
Vi besøger caféen Stalden nogle gange, og især i dagene op til påske er her rigtig hyggeligt, da det åbenbart er et meget populært sted at købe påskeæg. En af ekspedienterne bliver meget begejstret, da vi fortæller, at vi kommer fra Danmark, da han er fan af Christian Eriksen. Caféerne Boutique Dos Pães og New Home skuffer begge, da kaffen er lunken, og Hanne bliver lidt irriteret på tjeneren hos Cheirin Bão, da han hver gang bliver stående meget tæt på bordet, indtil vi afgiver vores bestilling. Baren Mundo Beer, som vi var meget begejstrede for sidste gang, skuffer også, da de denne gang har et ret begrænset udvalg af øl.
Af nye restauranter besøger vi Sapori d’Italia, der serverer den bedste spaghetti carbonara, Hanne har fået i rigtig lang tid. Ejeren Andrea kom til Indaiatuba for ni år siden fra Padova i Italien, hvor han også havde en restaurant. Han kalder selv restauranten for Little Italy in Brazil. Vi finder også en rigtig fin vinbar, Vino!, hvor vi får en ostetallerken og pasta, og hvor de har et stort udvalg af vin på glas. Burgerbaren Smash Burger har fået fantastiske anmeldelser, så den må vi også prøve – og burgerne er ganske rigtigt gode. Og så besøger vi den tyske restaurant Fritz, hvor vi får en tallerken med pølser og forskellige kartofler samt en god hvedeøl.
Da vi var her sidst, var de ved at bygge over for hotellet, og de har nu åbnet, hvad der viser sig at være en stor bar, Sagrado Bar, for få uger siden. Den besøger vi nogle gange, og de har samme fadøl som hos Becco og en række småretter, hvor især pancettaen er god; den minder om flæskesteg med svær. Vi kan i øvrigt genkende en af tjenerne, som sidst arbejdede hos Becco. Caféen Go Coffee i centeret besøger vi nogle gange, og allerede efter første gang genkender ekspedienten os – her hedder vi Piter og Ana. Den lille café Santa Ana er rigtig hyggelig, men her er vi kun en enkelt gang, og den sidste dag får vi besøgt caféen Mais1 Café, som har de lækre kager pastéis de nata, som vi kender fra Portugal. Vi besøger også isbaren Nero.
