Vores tiggere

Vi har hver vores yndlingstigger, som vi giver lidt indimellem, og vi burde nok have givet lidt mere, da mange har det hårdt. Jens Peter har et svagt hjerte for den etbenede Johnnie, så han får 50 cordobas et par gange, men langt fra hver gang, selv om han prøver med sit “hello my friends”, hver gang han ser os. En dag stopper han os og siger, at det er hans 50-års fødselsdag, og om vi ikke kan undvære lidt – vi bærer over med ham og giver ham 100 cordobas, hvilket får ham til at begynde at græde. Da vi så møder ham dagen efter, og han siger, at han har brug for penge til et kunstigt ben, ved vi ikke rigtig, hvad vi skal tro om alle hans historier, men han får nu ikke flere penge.

Hanne falder lidt for en fyr, der er stum og går rundt og sælger armbånd. Han er helt utrolig smilende og positiv og hilser altid på os, men vi kan ikke forstå, hvad han siger, da han bare siger nogle lyde. Hun køber et armbånd på et tidspunkt og giver lidt ekstra og stikker ham også lidt penge et par gange derefter. Den sidste aften i byen cykler han forbi os oppe i Parque Central, og vi kalder på ham og giver ham 100 cordobas. Vi fortæller, at vi skal rejse dagen efter, og straks synes han, at vi skal have taget et billede sammen.