Prisniveauet

Prisniveauet i Nicaragua er det laveste, vi nogensinde har været ude for. Især La Hacienda og Pan de Vida kører med meget lave priser – og også for lave priser, synes vi. La Hacienda har mere eller mindre en fast pris på den lokale øl, der hedder seks flasker for 30 kr., og priserne for deres hovedretter ligger fra 26-36 kr. Hos Pan de Vida får vi 2 x pastaret, som er virkelig veltillavet, inkl. salat + en flaske vin for 150 kr.

Også La Frontera er billige, da man kan få en burger med en virkelig stor bøf inkl. pommes frites til 38 kr., og hos Selina har de happy hour fra 17-19, hvor man kan få to mojitos for 17 kr.

The Garden Cafe er lidt dyrere, men stadig billig i forhold til, hvad vi er vant til – de har en virkelig lækker morgenmad til 40 kr. og en lækker pastaret til 55 kr., og her er kvaliteten noget højere end hos La Hacienda.

Priserne i supermarkedet svinger meget, da det afhænger af, om der er tale om en importvare. Eksempelvis er ting som tandpasta, myggebalsam, chips og slik dyrt, mens deres lokale rom, Flor de Caña, som er anerkendt ude i verden, er på tilbud, mens vi er her, til 75 kr. for 1.125 ml. Kaffen, som er lokal, burde være billig, men den koster alligevel 35 kr. for 500 g.

Hos vores lokale bager får vi to kanelsnegle og to lækre kopper ice latte for 32 kr.

I forhold til drikkepenge finder vi aldrig rigtig ud af, hvad der er det rigtige at gøre. På de fleste regninger er der anført to beløb, som ifølge det, vi får at vide, er henholdsvis skat og drikkepenge, så der lægger vi ikke noget ekstra. Problemet er også lidt, at vi for det meste betaler med kreditkort, hvor det ikke er muligt at runde op.

Hos Pan de Vida tager de ikke kort, og der bliver ikke lagt skat på regningen, og forventningen hos vores tjener Mario er klart, at vi runder pænt op, så det gør vi. Hos La Hacienda lægger vi indimellem drikkepenge, men vi burde nok have gjort det lidt oftere.

Vi giver drikkepenge til Francisco, hver gang vi er på tur, og også George får ekstra oven i prisen – begge får typisk 20 dollars ekstra. Da vi er på hestevognstur, og prisen er sat meget ned på grund af krisen, giver vi den oprindelige pris.

Vi har hele tiden tænkt, at vi vil give Maria drikkepenge den dag, vi rejser, men da vi hele tiden forlænger vores lejemål, går tiden bare, så en dag giver vi hende 40 dollars, og hun får 60 dollars mere den sidste dag – forhåbentlig er det nok. Vi fortryder lidt bagefter, at vi ikke gav Martín lidt, da han dræbte vores flagermus.

De amerikanere og canadiere, vi falder i snak med, og som bor her rimelig fast, er meget nærige, og de siger på et tidspunkt, at de er trætte af de turister, der giver for meget i drikkepenge, for de ødelægger det for os andre. John fortæller også, at han er træt af den “parkeringsvagt”, der kigger efter bilen nede ved Calzada, når de drikker øl, da han forventer 20 cordobas og bliver fornærmet, når han kun får 10 – dvs. at han gerne vil have 4 kr., men John vil kun betale 2. Vi forstår ikke rigtig, hvorfor man går op i så små beløb. De forstår heller ikke, at vi kan finde på kun at købe fire øl, når tilbuddet lyder på seks øl.