Øvrige restauranter
La Saporita ligger i restaurationsgaden Rúa Franja, og de har byens bedste pizza – vi prøver to andre steder, men de er ikke ligeså gode. Vi kommer der den første aften i byen og vender også tilbage, og ikke mindst henter vi nogle gange under lockdown. Enzo’s er en anden italiensk restaurant, som vi kommer forbi på vej ned til lystbådehavnen. Vi er der et par gange, og der er desværre aldrig ret mange mennesker, men de har nogle gode pastaretter, så også der henter vi mad under lockdown.
Der ligger en sushirestaurant lige over for vores gadedør, som har fået fine anmeldelser, så den prøver vi en af de første dage i byen. Sushien smager i og for sig fint, men deres menukort er så stort, at det næsten er umuligt at finde rundt i, og de har ikke nogen sammensatte menuer, man kan vælge. Da det samtidig er meget koldt i lokalet, og de ikke vil lukke dørene, kommer vi ikke tilbage. Sushirestauranten Ginza ligger på Praza de María Pita, og der ender vi med at komme et par gange, og vi henter også takeaway flere gange. Sushien er god – også den med ristede løg, synes Hanne – og vi får en god betjening.
Vi spiser frokost et par gange på Miss Maruja, som har en god laksesandwich og borde ude på gaden i solen. Vi er på Taberna da Galera to gange og får begge gange en meget stor cordon bleu til deling, og vi er på El Charrúa, hvor vi får en virkelig lækker steak, der bliver tilberedt på en grill inde bag baren. Jaleo er en rigtig hyggelig restaurant og vinbar, hvor vi er nogle gange, og vi får bl.a. foie gras, ostetallerken og carpaccio.
Den bedste restaurant, vi besøger, er Millo Orzan, som ligger tæt på den store Gadis. Vi starter med søpindsvin og deler derefter en makrel og en beef Wellington, da tjeneren mener, at retterne er store – det er de nu ikke – men det smager skønt, og vi slutter af med en dessert til deling. Den sidste fredag får vi også dejlig mad hos O Lagar de Estrella, hvor vi har forsøgt at bestille bord et par gange, men uden held. Vi får en forret med noget lækker ost, dejlig lammesteg og en meget fancy dessert, tomate falso.
Det værste, vi prøver, er en ret med ansjoser oven på ost – vi kan begge smage det resten af dagen. Vi får også den traditionelle galiciske ret med blæksprutter overhældt med olie og paprika, og den smager bedre, end den ser ud, og så får vi naturligvis også churros, som dyppes i varm chokolade – det er jo jul.
I starten sætter vi os ofte i solen til et glas hvidvin eller en gin og tonic nede i lystbådehavnen, og vi er også nogle gange på en keltisk ølbar A Cova Céltica, hvor de har god hvedeøl, og på en bar på Strøget, der hedder Asociación de Artistas.
Vi er i det hele taget mange steder i de fem måneder, vi er i byen, og nyder bare rigtig meget, at der er så stort et udvalg i forhold til Granada.
