Vores dagligdag
Castro er meget anderledes end mange af de andre byer, vi har boet i, men vi kan rigtig godt lide at være her og føler os hurtigt godt tilpas både i huset og i byen, selvom der ikke er så meget at give sig til. Vandet er byens største seværdighed, og det bliver vi aldrig trætte af at kigge på, og som i Bariloche nyder vi, at der ikke er en helt masse ting, vi skal nå.
Vi laver mad hjemme flere gange om ugen, og selvom det oftest er de samme retter, vi vender tilbage til, er det rigtig hyggeligt; det er typisk tacos, gryderet med ris, kalkunfrikadeller, spaghetti og kødsovs samt grøntsagssuppe. Vi handler ind i supermarkedet et par gange om ugen, og det samme gælder bageren, og så afleverer vi vasketøj en gang om ugen. Der er godt nok vaskemaskine i huset, men der er ikke noget tørrestativ, og her er også alt for koldt til, at tøjet kan tørre.
Hanne har fået ondt i den ene hæl, og hun mener, det skyldes en overanstrengelse efter de meget stejle gader i Bariloche; det hjælper i hvert fald at skåne foden indimellem. Der er også meget stejle gader i Castro, så Jens Peter er sød at gå til bageren og aflevere vasketøj de fleste af gangene, og han får også gået en del ture alene, mens Hanne slapper af. Vi går dog stadig ud og spiser flere gange om ugen, dog primært nede ved vandet, og et par gange om ugen går vi sammen op i byen. I slutningen af perioden går det bedre med Hannes fod, og vi får gået flere ture sammen. Vi har dog også nogle dage med heldagsregn, og da laver vi ikke meget. Den ene gang regner det simpelthen uafbrudt i 24 timer.
Folk kører generelt alt for hurtigt på Pedro Montt, hvor vi bor, og da vi har boet knap en uge i huset, vågner vi kl. 4 om morgenen ved et ordentligt brag udenfor. Det viser sig at være en bil, der er kørt galt i svinget og er landet på taget lige foran vores hus. Vi kan se, at de selv kan kravle ud af bilen, og naboerne kommer hurtigt ud på gaden, og politiet kommer også, så vi går i seng igen. Vi taler efterfølgende med bestyrerne af Café Bauda, og de kan fortælle, at det var fire unge mennesker, som alle var meget berusede. Autoværnet foran vores hus er helt krøllet sammen. Nogle uger senere, mens vi står og laver mad, lyder der endnu en gang et brag. Denne gang er det en bil, som er kommet for hurtigt rundt i svinget og har fået en meget stor ridse i siden ved at ramme et autoværn ud for hotellet ved siden af. Han vælger dog hurtigt at køre videre, så han er nok ikke interesseret i at tale med politiet.
Da vi har boet her et stykke tid og efterhånden har set en del turistbåde sejle forbi, beslutter vi os for, at det må være vores tur en lørdag eftermiddag, hvor det er højvande, og solen skinner. Det er en tur på 45 minutter, og det er sjovt endelig at se vores hus fra vandsiden. Vi sejler først hen langs husene på Pedro Montt, derefter over til halvøen på den anden side og slutter af ved restauranterne henne ved havnen. Ud over denne hyggelige sejltur og to heldagsture til andre steder på Chiloé bliver det ikke til meget sightseeing, men det gør nu ikke spor.
