Castros centrum
Castros centrum ligger på toppen af et lille bjerg, så uanset hvad vej vi vælger, skal vi gå meget stejlt opad. Vi vælger oftest én vej op og en anden ned. Hvis vi går til højre, når vi går ud ad vores hoveddør, og hen til den lille kiosk, kan vi tage den snoede vej Pilota Pardo, en vej med beboelse, op til hovedgaden San Martín; en hård tur med en rigtig flot udsigt. Drejer vi til venstre hen ad Pedro Montt, kan vi tage vejen Blanco Encalada helt op til San Martín og byens hovedtorv, Plaza de Armas. Det er en vej med en del små butikker, og det er her, man finder ølbaren Barra Cervecera og Café Blanco. På strækningen mellem Pilota Pardo og Blanco Encalada er der flere andre muligheder for at komme op i byen. Ved restauranten El Mercadito går der en meget stejl vej direkte op til indkøbscenteret Mall Paseo Chiloé, men den er så stejl, at den ikke er særlig behagelig at gå på. Jens Peter tager den op et par gange, men Hanne prøver kun en tur ned. Der er også en trappe op, som Jens Peter prøver op og Hanne ned, og derudover er der mulighed for at tage en sti, som er knap så slem. Den går først stejlt op, derefter går det lige ud og så stejlt op igen. I hver ende af byen går der også veje op, men det er primært for bilerne. Der er i øvrigt meget tung trafik i byen, men vi kan se, at man er ved at lave en omfartsvej rundt om byen, hvilket er tiltrængt.
Når man først er oppe i byen, er der ingen bakker, og man kan puste ud, da man ved, at man bare skal nedad for at komme hjem. Det er rart, da vi jo handler alt ind heroppe, bortset fra vand. Centrum består primært af de to parallelle hovedgader San Martín og Av. Bernardo O’Higgins, der går fra syd mod nord, og hvor man finder rigtig mange af byens små butikker. På San Martín ligger også indkøbscenteret Mall Paseo Chiloé og byens busstation. På Av. Bernardo O’Higgins ligger supermarkedet Unimarc. På alle de små veje, som går mellem disse to hovedgader, er der også mange små butikker, og i den nordlige ende af San Martín, hvor vi går ned ad Pilota Pardo for at komme hjem, er byens slagterbutikker samlet.
I den sydlige ende af byen ligger byens hovedtorv, Plaza de Armas, og byens katolske hovedkirke, Iglesia de San Francisco. I forhold til mange af de andre byer, vi har besøgt, er det ikke et særlig kønt torv, men vi lærer nu at holde af det, som tiden går. Det er her, vi finder vores yndlingsisbar og vores vaskeri og også her, vi finder bureauet Turismo Chiloé Mágico, hvor vi køber de to udflugter, som vi tager på.
Castro, der er Chiles tredjeældste by, blev grundlagt i 1567, og samme år blev der bygget en kirke. Kirken Iglesia de San Francisco blev brændt ned og genopbygget en række gange indtil den endelige genopbygning i 1771. Den kom på UNESCOs Verdensarvsliste i 2000. Kirken er meget speciel, idet den er gul og lilla, og så trænger den i den grad til en kærlig hånd; indvendig er alt af træ som mange andre kirker på Chiloé.
I det nordvestlige hjørne af Plaza de Armas finder man vejen Gamboa, og her ligger restauranterne Nordico, Sanguche patito og La Diosa cocina & cerveza, og går man hen for enden af denne vej, kommer man til en udsigtsplatform, hvor man kan nyde udsigten til de huse på pæle, som ligger ud til floden Gamboa.
Den centrale del af Castro er ikke særlig stor, så man lærer hurtigt at finde rundt. Her er mange faldefærdige huse, som trænger til en kærlig hånd, og kvaliteten af butikkerne og udbuddet af varer vidner om, at folk nok ikke har så mange penge mellem hænderne. På trods af dette har byen sin helt egen charme, og vi føler os godt tilpas. Det er helt klart en by for byens indbyggere og ikke for turisterne.