Vores dagligdag
Vi er kun i Bariloche i fire uger, og byen er ikke så stor, så vi tager det noget mere stille og roligt, end vi har gjort i lang tid. Efter tre måneder med mange oplevelser i Buenos Aires og ikke mindst mere end tre år på farten trænger vi også begge to til at slappe af og lave ingenting. Jens Peter får arbejdet lidt, Hanne får læst en masse bøger, og så får vi færdiggjort teksten og grafikken til Buenos Aires-afsnittet på vores site, men må vente med alle billederne, da vi ikke har wi-fi i lejligheden. Vi klarer os nu fint med de data, vi har købt til vores sim-kort, selvom det er lidt besværligt at tilkøbe data de første par gange; det skyldes dog primært, at den kiosk, vi bruger, ikke helt har styr på systemet.
Vi spiser morgenmad hjemme hver dag og går ud og spiser om aftenen. Vi handler i supermarkedet La Anónima, som har en stor butik en vej op og fire veje hen fra lejligheden samt et par mindre butikker nede i byen. En gang om ugen afleverer vi vores vasketøj hos vaskeriet Lavadero Brujitas, som ligger en vej ned og to veje hen. Prisen er noget højere end i Buenos Aires. Håndklæder og sengetøj hænger vi i en pose på døren hver onsdag, og vores vært bytter den ud med en ren stak.
Prisniveauet er højere, end det var i Buenos Aires, men selvfølgelig stadig lavt set med danske øjne. På byens bedste restaurant får vi forret + kanin m/risotto + en flaske Malbec + vand + kaffe for i alt 370 kr. inkl. drikkepenge, og ostefondue for to personer koster under 200 kr. Inden vi rejser fra byen, tager vi hen i butikken Super Clin, som bl.a. sælger produkter til personlig pleje, og her får vi købt to tuber tandpasta, to bodyshampoo, to deodoranter, en hårshampoo og vat for i alt 100 kr. Vi er i Western Union to gange, men det er noget sværere i Bariloche, end vi har været vant til. Vi går to gange forgæves til en kiosk, som løber tør for penge, mens vi står der, og det næste sted bryder systemet ned, så vi må vente til dagen efter. Det lykkes dog til sidst.
Vi besøger mange chokoladebutikker og de fleste souvenirbutikker på Mitre samt forskellige telte med boder og køber også lidt forskelligt souvenir. Vi besøger museet Museo de la Patagonia, en lille kunstudstilling nede ved vandet og byens domkirke, er på to guidede gåture samt to dagsudflugter, så alt i alt føler vi, at vi får oplevet det, der er at opleve.
Den første aften er vi ude at spise på restauranten La Marmite med Rodrigo, som vi lejede lejlighed af i Montevideo, og hans kæreste Mariana, og vi har en rigtig hyggelig aften. De har været på ferie i Bariloche i en uge og skal hjem dagen efter.
Da vi er ude at spise på restauranten Lo de Gabriel, og tjeneren ikke forstår, hvad vi siger, kommer der en hen til bordet, som tilbyder sin hjælp; han taler dansk. Vi går efterfølgende hen for at sige tak, og det ender med, at vi sætter os ned og drikker et glas vin med Jorge og Birgit fra Vejle. Jorge er oprindeligt fra Argentina, Birgit er fra Randers, og de har i sin tid mødt hinanden på Kreta. Vi hygger os og bliver efterfølgende venner på Facebook. Her finder Hanne ud af, at hun for mere end 20 år siden har været sekretær for Birgits bror Henning. Verden er lille.
En dag, hvor Jens Peter er ude at gå tur, henvender han sig til en, han tror, er dansker (han viser sig dog at være franskmand). Der er imidlertid en anden, som forstår det danske, og hun henvender sig til Jens Peter. Tatiana har en dansk bedstefar og har på et tidspunkt boet tre år i Danmark for at få dansk pas, som man kunne på det tidspunkt. Vi bliver efterfølgende inviteret til kaffe hos Tatiana og hendes mor Rita, og vi har en utrolig hyggelig eftermiddag. Vi mødes i søsteren Samanthas hus, som ligger på en meget smuk og meget stor grund ude på landet tæt på den lille by Dina Huapi. Vi tager en taxa derud, og Tatiana kører os tilbage til Bariloche efter nogle dejlige timer.
