Goed Zuur
Goed Zuur åbnede dørene i 2017, og de har specialiseret sig i sour øl, som Jens Peter er rigtig glad for. Vi er forbi en af de første dage, og vi falder i snak med bartenderen, som har været på udvekslingsophold i Danmark og dermed kender Mikkeller. Hun er meget begejstret for Danmark og snakker meget, og hun skriver også en liste til os over gode bryggerier i Denver.
Vi spiser der et par gange, da de har en charcuteri og oste-tallerken, og da øllene er gode, men vi bliver aldrig rigtig fan af stedet. Der er simpelthen lige i underkanten af mad, øllene er virkelig dyre, og der er aldrig ret mange folk, hvilket er synd. Vi havde ellers hjemmefra forestillet os, at det kunne blive et af vores stamsteder.