Bariloches centrum

Bariloche er bygget på et bjerg, så man undgår ikke at gå enten stejlt op eller ned, når man bevæger sig rundt i byen, og det er ikke kun bakket, men virkelig stejlt med trapper flere steder. Man skal se sig godt for, da de fleste fortove består af meget uens skæve fliser med flere huller og kanter samt hele og halve trappetrin. Der er en højdeforskel fra hovedvejen nede fra søen op til vejen, hvor vores supermarked ligger, på 65 meter.

Bariloche beskrives flere steder som Patagoniens kønneste by, men så køn er den nu heller ikke. Omgivelserne er rigtig flotte, og udsigten til søen er fantastisk, men hovedgaden Mitre er lidt kedelig, og den tyske byggestil med huse som i Alperne er ikke rigtig gennemført. Der er dog flere flotte træhuse, og hovedtorvet er rigtig kønt, men her har man desværre tilladt byggeri af nogle meget grimme byggerier lige ved siden af. 

Nede ved søen er der en meget lille, stenet strand, og når vejret er godt, er der flere ude at bade, og vi ser også et par kitesurfere. De fleste sidder nu og nyder udsigten ud over søen med bjergene i baggrunden, og turisterne står i kø for at blive fotograferet ved Bariloche-skiltet. Der går en enkelt bro ud langs med kysten, og man kan gå en lille tur på ca. 20 minutter ud til en lille strand, men ellers er der nu gjort forbløffende lidt ud af området nede ved søen.

Langs søen går hovedvejen, og går man en gang længere op, kommer man til byens største attraktion, som er pladsen Centro Cívico. Her finder man bl.a. byens rådhus og politistation samt turistkontoret og Museo de la Patagonia; alle bygningerne er bygget i den samme stil med en blanding af sten og træ, hvilket er ganske kønt. På torvet er malet symbolet for Mødrene på Plaza de Mayo, som vi kender fra Buenos Aires.

I den østlige ende af pladsen er der to buer, som leder ind til hovedgaden Mitre, hvor vi ender med at gå mange gange. Her ligger langt de fleste chokoladebutikker og et hav af souvenirbutikker, og det er også her, man finder fonduerestauranten La Marmite. Går man en gang længere op, kommer man til gaden Francisco Pascasio Moreno, hvor vi bliver samlet op de to gange, hvor vi tager på udflugt, og her ligger også Santa Muzza Pizzeria, hvor vi sætter os et par gange, da de har god wi-fi.

En gang længere oppe ligger gaden Ada María Elflein med de mange restauranter, hvor vi oftest går ud og spiser om aftenen; endnu en gang oppe ligger caféen Belakay og vores vaskeri, og først derefter kommer man op til vores vej Tiscornia.