Butikkerne og daglige indkøb
Udvalget af butikker er som i de fleste storbyer i Europa eller USA, men vi har ikke rigtig brug for noget; Hanne får dog købt en ny håndtaske i varehuset Myer, da man efterhånden godt kan se, at den gamle har været fire år på farten. Vi besøger en del souvenirbutikker, men de ligner nu hinanden allesammen, og vi får kun købt en enkelt magnet.
Guiden fra vores gåtur anbefaler os et besøg i indkøbscenteret Melbourne Central, hvor man finder “The Coop’s Shot Tower”, så der tager vi ind. Et shot tower, på dansk et hagltårn, er et tårn designet til fremstilling af skudkugler med lille diameter ved frit fald af smeltet bly, som derefter fanges i et vandbassin. The Coop’s Shot Tower er 9 etager højt og har 327 trin til toppen; det stod færdig i 1889 og producerede seks tons skud ugentligt indtil 1961. Den historiske bygning blev reddet fra nedrivning i 1973 og indlemmet i indkøbscenteret i 1991 under et 84 m højt konisk glastag. Over for tårnet er et ur, som hver time spiller “Waltzing Mathilda”, Australiens uofficielle nationalsang. Det er nu ikke noget særligt.
Da vi kun har fire uger i Melbourne, får vi ikke rigtig brugt køkkenet. Vi spiser dog morgenmad hjemme, og vi hygger os flere gange med gode oste og andre delikatesser om aftenen. Vi handler ind i henholdsvis supermarkedet Woolworths Metro på Southern Cross-togstationen og supermarkedet Coles på Elizabeth Street, hvor sidstnævnte i øvrigt har et udmærket flute, som vi køber indimellem. Vi køber vin et par gange i butikken Cellarbrations, som ligger lige ved siden af lejligheden, og så besøger vi delikatesseafdelingen i Queen Victoria Market en del gange.
