Restauranterne, caféerne og barerne
Vi bor i et område med rigtig mange pæne caféer og restauranter, og vi nyder det store udvalg og ikke mindst de to rigtig gode restauranter La Suisse og Gustu. Tæt på hotellet ligger også et rigtig hyggeligt restaurationsområde, der hedder El Bosque Boulevard, hvor vi kommer flere gange, og som vores vært Cecilia i Sucre har anbefalet. Det er dejligt med lidt nyt efter det noget begrænsede udvalg, vi har haft i næsten tre måneder.