Gensyn med Santiago

Efter vi har besøgt La Paz, er vores næste destination Tahiti ude midt i Stillehavet. For at komme dertil skal vi desværre over Auckland i New Zealand, da LATAM efter pandemien endnu ikke har genåbnet deres direkte rute fra Santiago til Papeete eller endnu bedre deres rute fra Påskeøen til Papeete, som vi havde håbet på. Vi ankommer til Santiago torsdag den 20. juli omkring kl. 13.30, og da vi ikke har lyst til at sidde næsten 12 timer i lufthavnen og derefter flyve i 12 timer, har vi valgt at tage en overnatning i byen. Vi kommer hurtigt gennem lufthavnen, som vi efterhånden kender ganske godt, og tager en taxa ind til det 5-stjernede hotel The Singular Santiago i vores gamle område Lastarria. Vi flotter os lidt, da det jo kun er en enkelt overnatning, og da det egentlig ikke er specielt dyrt. Personalet er lige ved at falde over hinanden for at åbne døre og hjælpe med bagage, og vi er også blevet opgraderet til et større værelse, så det er rigtig fint. Jens Peter synes, det er lidt for meget, men Hanne synes, det er meget sjovt.

Vi går direkte hen på yndlingsrestauranten Bocanáriz, hvor vi får charcuteri- og ostetallerken og et glas hvidvin. Den ene af tjenerne genkender os straks, mens vi har lidt sværere ved at kende folk, da alle havde mundbind på, sidst vi var her. Da vi forlader restauranten, falder vi i snak med en dansker, som sidder udenfor. Efter at have fortalt lidt om os selv, siger han, at han godt kender os, da han har læst hele vores site. Det tror vi ikke helt på, men da han kan gengive noget af det, vi har skrevet, må vi indse, at han har ret. Det er rigtig sjovt, da det er første gang, vi møder nogen, vi ikke kender, som har læst om os.

Derefter går vi hen til Café 202; vi har jo læst, at den desværre er lukket, men vi vil nu lige kigge forbi. Vi bliver rigtig glade, da vi opdager, at den er genåbnet efter en konkurs, og Fernando bliver også glad for at se os igen. Det bliver til to fadøl, inden vi lige runder hotellet for at få lidt mere tøj på inden aftensmaden. Vi går hen til den franske restaurant Castillo Forestal, hvor vi får confit de canard og deler en flaske rødvin. Jens Peter får crepes suzette til dessert, og Hanne får macarons. Efter hvidvin, øl og rødvin er det på tide at komme i seng, og Hanne når kun et halvt glas af de bobler, der står på værelset, før hun sover.

Næste dag går vi efter lækker morgenmad rundt i Lastarria, besøger Plaza de Armas og gågaden og drikker en kop kaffe på vores stamcafé Monstrum. Vi sidder lidt tid i baren på vores hotel, inden vi går hen Café 202 til en sidste øl. Da vi skal gå, trækker Fernando os ind bag baren, så vi kan få taget de sidste billeder. Vi spiser en sidste middag på Bocanáriz, hvor endnu en af tjenerne genkender os. Hun tager et billede af os, som hun sender til vores yndlingstjener Martín, som i øjeblikket arbejder i Dresden.

Vi har gennem hotellet bestilt en taxa til at køre os i lufthavnen kl. 21, og vi kommer hurtigt gennem immigrationen og sikkerhedskontrollen og letter lidt forsinket omkring kl. 1.15 med kurs mod Auckland.