Tanah Lot
Det hinduistiske tempel Tanah Lot ligger sydøst for Ubud, en køretur på en times tid fra risterrasserne. Tanah Lot blev bygget i det 16. århundrede og er et tempel, hvor man tilbeder havets guder. Det ligger på en stor klippe ude i havet og kan kun besøges, når det er lavvande, og det er egentlig mere beliggenheden end det er selve templet, som gør det specielt, synes vi.
Vi starter med at tage lidt forskellige billeder oppefra, hvorefter vi går ned på stranden, så vi kan se templet tættere på. På vejen kommer vi forbi flere steder, hvor man har store kvælerslanger liggende, som vi ikke har lyst til at komme alt for tæt på. Nede på stranden sætter Kantun sig for at ryge en cigaret, og vi går lidt rundt for os selv. Det er på det her tidspunkt, at vi kan mærke, at han er ved at være træt, og efter et kvarters tid går vi op til bilen og sætter kurs mod dagens sidste besøg.