Butikkerne

En af de ting, vi hurtigt lægger mærke til, er, at der er utrolig mange små butikker med et meget lille vareudvalg, og vi undrer os hver gang over, hvordan de kan løbe rundt. Det virker, som om man bare har åbnet en enkelt dør, hvorfra der eksempelvis sælges halspastiller og små poser chips, og vi går ud fra, at huslejen er meget lav. Problemet er lidt, synes vi, at man ikke rigtig kan gennemskue, hvor gamle madvarerne er, så man har ikke lyst til at købe noget de steder, selvom de sikkert er billigere end i supermarkederne.

Vi beslutter os for at tegne et telefonabonnement hos Telcel, da de har et abonnement, som alene dækker dataforbindelse, til 65 kr. for 30 dage. Vi går ned til deres kontor, den første dag vi er i byen, og igen fire uger senere. 

De supermarkeder, vi finder, har ikke rigtig det store udvalg af delikatesser, men vi falder over butikken La Naval Insurgentes, som ligger på hjørnet af Insurgentes og Avenida Michoacán. Vi køber lidt forskellige pateer og skinke, som dog ikke helt lever op til vores forventninger, men til gengæld finder vi en ualmindelig god lagret Comté. Vi køber også vin et par gange.

Der er stort set ikke nogen tøjbutikker i vores område, og første gang vi går lidt nordpå i forhold til, hvor vi bor, lykkes det os heller ikke at finde den type butikker, vi er ude efter. Vi besøger dog en t-shirtbutik i området, der sælger t-shirts med typisk mexicansk mønster, og vi køber en hver. 

Vi finder ud af, at der ligger to varehuse på Insurgentes, som er den store vej, der ligger lige øst for Amsterdam, så snart vi går ud af området. Sears og Woolworth er begge amerikanske varehuse, og vi besøger dem et par gange. De er lidt kedelige, men det lykkes dog Jens Peter at finde et par shorts. Vi finder også et varehus lidt nord for vores område – Palacio de Hierro. Det er en lidt finere mexicansk varehuskæde, som blev etableret i 1850’erne og senere udbygget – her lykkes det Jens Peter at finde et par skjorter. De har også en afdeling i det historiske centrum.

En anden varehuskæde er Liverpool, som også er mexicansk, og som blev etableret i Mexico City i 1847 af en franskmand. I 1872 begyndte han at importere varer fra Europa, og det meste kom med skib fra Liverpool – deraf navnet. Vi besøger både den afdeling, som ligger i det historiske centrum, og den, der ligger lidt sydøst for Roma Sur. Hanne køber en ny iPad, da den gamle er fem år gammel og skal lades op flere gange om dagen. Hun køber også en føntørrer, da den, hun købte i Danmark, ikke kan bruges i Nord- og Sydamerika, og da der det næste sted ikke er nogen føntørrer i lejligheden. Det lykkes hende også at finde noget ordentligt undertøj for første gang siden Danmark.

De sandaler, Jens Peter købte i Nicaragua, er ved at gå i stykker, så han forsøger at finde nogle nye. Udfordringen er, dels at mexicanske mænd ikke går i sandaler, så udvalget er begrænset, dels at de få, der er, ikke findes i Jens Peters størrelse – de går kun til str. 44, hvilket er et nummer for lille. Vi besøger flere varehuse og alle de skobutikker, vi kan finde. Vi er også en tur oppe i det historiske centrum, hvor der er to gader med utrolig mange skobutikker, men Jens Peter ender med at opgive.

En uge, inden vi skal rejse, går Hanne til frisør – hun vælger salonen Contrastes, som ligger på Amsterdam. Hanne forsøger at forklare, at hun gerne vil fremhæve sine krøller, men det retter han sig ikke efter – håret bliver føntørret med en børste, så det er helt glat. Efter en hårvask derhjemme er resultatet nu godt nok.