Skydeck

Eureka Tower er en 297,3 m høj skyskraber, der ligger i Southbank-området i Melbourne, og bygningen, der blev officielt åbnet i oktober 2006, har den sydlige halvkugles højeste observationsdæk.

Vi køber billetter til en af de sidste dage i byen, og det er meget sjovt at se Melbourne lidt fra oven, nu hvor vi har gået rundt i mange af gaderne. Det er tydeligt at se, hvor dejlig flad byen er. Der er ikke som andre steder, vi har besøgt, gjort noget særligt ud af selve observationsdækket med eksempelvis butik og bar, så besøget er nu forholdsvis hurtigt overstået.