Sidste arbejdsdag
Hanne har sidste arbejdsdag torsdag den 14. november, og hun starter dagen med en fratrædelsessamtale med Sara fra People. Derefter drikker hun kaffe og spiser croissant med Helle, Fine og Pia. De sidste uger er blevet brugt på at rydde op både digitalt og fysisk, så det meste af dagen går med at gå rundt i huset og sige farvel samt få afleveret computer inden afskedsreception kl. 16. Hun har frikøbt sin iPhone, så den kan hun beholde.
Hun har fået lov at invitere hele Advisory og FSO samt udvalgte sekretærer fra huset til reception. Det er overvældende, hvor mange der kommer; Pia holder tale; og hun har nogle rigtig hyggelige timer. Afskedsgaverne er helt perfekte, og igen er det utroligt, hvor mange der har givet et bidrag. Hun får et gavekort på 500 kr. til Saxo, så hun kan købe e-bøger; et gavekort på 500 USD til en rigtig fin restaurant i Denver; og to billetter til en country western-koncert et sted, der hedder The Grizzly Rose i Denver. Fine og Hanne drikker rosévin frem til kl. 18, hvor Jesper kommer og kører dem begge hjem.
Nu er Hanne pensionist.