Familiebesøg

Besøget i Indaiatuba er først og fremmest et familiebesøg, og vi har mange hyggelige timer sammen. Vi er til middag to gange hjemme hos Niels og Cilene, hvor Niels folder sig ud i køkkenet. Den første gang er til andesteg med brunede kartofler og rødkål. Det skal ses lidt som en kompensation for en juleaftensmiddag i 2003, som ikke var helt så vellykket. Vi kom den 24. december tilbage til Campinas, som Niels boede i på det tidspunkt, efter at have besøgt Foz do Iguaçu. Han var sikker på, at alle butikker var åbne; det var de ikke, og vi nåede lige med nød og næppe ned i kiosken, så julemiddagen lød på flute med skinke og ost. Anden gang får vi culottesteg, som vor mor lavede den, med champignonsovs, perleløg og grønne bønner.

En lørdag tager vi ud i parken og spiser frokost et lille sted, Quiosque do Japonés, som laver pastel. Det er Brasiliens svar på pirogger, altså dej med forskellige former for fyld, som bliver stegt; vi får kylling med ost. Derefter er det tid til en tur på legepladsen, og så tager vi på isbaren Flor de Pitanga, hvor vi får lækker is.

Derudover er vi ude at få lækker sushi og på fransk restaurant med Niels til frokost. Vi er også med Niels i et shoppingcenter, da vi har brug for hjælp til lidt praktiske ting. Hanne får repareret sine solbriller, vi er en tur på apoteket, og så er vi i to telebutikker, da vi har brug for et simkort. Niels har købt et til os hver, som vi ikke kan få til at virke, men det viser sig, at vi må opgive, da det ikke er så ligetil for turister at købe et simkort. Vi skal jo heldigvis kun være her i to uger, så vi overlever. Sidst, men ikke mindst, er vi på udflugt til Itu og fejrer Cecilies fødselsdag ad to omgange.

Det er lidt trist at skulle sige farvel efter to uger, da vi begge er blevet vilde med Cecilie. Hun er en utrolig charmerende og glad pige, og hun spørger også efter os i tiden, efter vi er taget af sted, men vi kan jo desværre ikke sige noget om, hvornår vi kommer tilbage.