10 Barrel Brewing Co.
10 Barrel er et stort sted bag ved Denver Central Market; det er i to etager og har køkken. Vi er der nogle gange, hvor vi sidder i baren, og er den ene gang specielt imponeret over en pige, som er exceptionelt effektiv. Vi spiser der kun den ene gang, men ser første del af Super Bowl her, inden vi går over på Park Burger, og en af de sidste gange prøver vi en af deres beer tastings, som består af fem små glas, hvor man selv kan sammensætte, hvad man har lyst til at smage.