Las Islas Uros

Efter ca. en halv time når vi ud til Las Islas Uros, de flydende øer. Her kommer mange turister på besøg hver dag, og det er en væsentlig indtægtskilde for øernes beboere, men man koordinerer det, så hver ø kun får besøg én gang om måneden. Vi skal besøge en ret lille ø, hvor der bor 25 mennesker, og det er meget specielt at gå i land, da bunden giver sig noget mere, end vi havde forestillet os.

Vi starter med en demonstration af, hvordan man konstruerer øerne, der er bygget af sivplanten totora. Man skærer sivenes rødder fri fra søbunden, hvorved de flyder ovenpå, og bagefter skærer man siv og lægger det ovenpå i flere lag med forskellig retning. Sivene rådner hurtigt væk, hvorfor der løbende tilføres nye siv fra toppen af øerne. Øerne er forankret til sten eller pæle på bunden, så de ikke flyder væk. Uros-folkets huse og både er også lavet af totora, som i øvrigt har en spiselig kerne. Vi er inde i et af husene, som er meget små, så familierne bor tæt – dette er dog også nødvendigt, da der bliver rigtig koldt om natten. Der er ellers ikke så meget at se på øen, da der mest er lagt op til, at man skal købe noget af deres kunsthåndværk, hvad vi da også gør. Jens Peter forsøger at gå om bag en af hytterne, men kommer hurtigt tilbage, da han føler sig lidt på gyngende grund. Besøget sluttes af med en sejltur i deres helt specielle sivbåde over til en anden ø, hvor vi fortsætter vores sejltur med båden Jumbo til dagens næste stop.