Vores lejlighed
Vores lejlighed ligger i en nyere etageejendom på adressen Calle Comandante Ruiz, 1. tv. i bydelen Yanahuara, som er et lidt pænere beboelseskvarter, der ligger lige vest for det historiske centrum. Vores lejlighed på 1. sal ligger oven over parkeringskælderen og er trukket lidt ind i forhold til lejlighederne længere oppe, så vi får ikke sol ind, hvilket betyder, at den er temmelig kold, især om aftenen. Der er desværre ikke noget varme i lejligheden, og der er heller ikke varmt vand i hanerne i køkkenet eller på badeværelset, og vaskemaskinen kan kun vaske med koldt vand. Vi kan heldigvis få et varmt bad, da bruseren er koblet til el ligesom i Nicaragua.
For at komme ind i ejendommen skal vi gennem en aflåst gitterlåge. Man går derefter op ad en udvendig trappe og gennem en glasdør; der er to døre ind til lejligheden, og når vi først er kommet ind, kan man skyde en jernstang for døren som ekstra sikring. Det virker lidt overdrevet, da Arequipa og ikke mindst vores område virker utrolig sikkert. Man går direkte ind i stuen, som er meget lille; der er et lille spisebord til højre og derefter en reol og heroverfor en lille sofa. Der er ikke så meget plads, men den er hyggelig, og møblerne er pæne og ser ud til at være helt nye. Det gælder også for mange af de andre ting i lejligheden som eksempelvis vaskemaskine, hårtørrer og håndklæder, hvilket er dejligt.
Til højre for spisebordet er et lille køkken. Det er ikke specielt veludstyret, men vi har jo heldigvis efterhånden selv fået samlet en del køkkengrej sammen. Vi spørger vores vært Angela, hvor vi kan købe knive og en kaffemaskine, og det resulterer i, at hendes svigermor kommer forbi med begge dele dagen efter. Der er to dårlige gryder og to dårlige pander, men til gengæld er der en helt ny stor riskoger; sådan en har vi ikke haft før, og vi skal da også bruge den nogle gange, før det lykkes os kun at brænde risen en smule på. Gaskomfuret fungerer fint, og vi får da også lavet mad, især i starten, men det er lidt irriterende at vaske op i koldt vand. Fra køkkenet er der en dør ud til en lille gård, hvor vaskemaskinen står, og hvor der er hængt tørresnore op. Der kommer aldrig sol ned i gården, men den meget tørre ørkenluft betyder, at tøjet tørrer fra dag til dag.
Efter sofaen i stuen er der en dør ind til et mindre værelse, hvor vi opbevarer vores kufferter, og drejer vi til højre, kommer badeværelset på venstre hånd, og soveværelset ligger ligeud og har vindue ud til den lille gård. Badeværelset er lille, men pænt, men der er desværre ikke meget tryk på bruseren, og så vænner man sig aldrig rigtig til, at den er koblet til el. Soveværelset har en pæn størrelse med et stort garderobeskab, men endnu engang en meget smal seng.
Især i starten fryser vi meget, så vi køber en lille varmeblæser, som tager den værste kulde. Efter 14 dage kommer der dog gnister ud af stikket, når vi slutter den til, og så tør vi ikke bruge den mere; heldigvis falder det sammen med, at det føles knap så koldt i lejligheden, så vi klarer os ved at tage vores nyindkøbte alpakatrøjer på. Jens Peter vænner sig nu aldrig helt til kulden, og vi bliver enige om, at vi fremover skal huske at tjekke, om der er varme i lejligheden, når man skal bo der om vinteren. Da vi kommer, fortæller Angela os, at hendes mor vil komme forbi og gøre rent ca. hver 15. dag uden beregning, men alt i alt kommer hun nu kun tre gange i den tid, vi er her, og hun er ikke specielt grundig. Jens Peter fejer flere gange om ugen, da der meget hurtigt trænger sand ind alle steder; vi bor jo i en ørken.
Bortset fra det bliver vi glade for at bo her, da lejligheden er pæn og hyggelig, og da området er rigtig dejligt og ikke mindst meget lokalt. Angela svarer altid hurtigt, når vi spørger om noget, og da låsen i den inderste dør på et tidspunkt går i stykker, sender hun hurtigt en låsesmed, så den kan blive skiftet.
