Guidet gåtur i centrum
Fire dage efter vi er kommet, tager vi på en guidet gåtur med GuruWalk i det historiske centrum, hvor vi skal mødes kl. 15.00 foran restauranten Las Gringas på gaden Santa Catalina. Vi er omkring 16, der møder op, men det er tæt på, at vi opgiver, inden vi kommer i gang, da vi stort set ikke forstår et ord af det engelsk, guiden snakker – det lyder fuldstændig, som om han har en kartoffel i munden. Det viser sig heldigvis, at han bare skal fylde tiden ud, til den engelsktalende guide Johán kommer, og så kan turen begynde.
Første stop er i en række meget smukke små gårdhaver, der hører til byens universitet, og hvor der bl.a. er gallerier og en lille café. Vi fortsætter ned på Plaza de Armas og går op i en bar, som har udgang til taget over søjlegangen på pladsen, og hvor der er en flot udsigt. Derefter besøger vi kirken Templo La Compañia de Jesus Arequipa, og her ser vi et eksempel på, at man i Peru på billedet Den Sidste Nadver viser, at der bliver serveret marsvin – det er lidt sjovt. Vi går nordpå, er inde i endnu en smuk gård, runder Plaza Campo Redondo og besøger så Mundo Alpaca, hvor vi lige når at se dyrene, inden de går til ro for natten. Vi besøger Plaza San Francisco og slutter af på en tagterrasse over for klosteret, hvor vi kan nyde solnedgangen – klokken er efterhånden blevet lidt over 18, og temperaturen er faldet en del, så mange af de andre deltagere fryser rigtig meget, da de kun har shorts og t-shirt på. Vi har heldigvis taget trøjer og jakker med.
Turen varer godt tre timer, og vi bevæger os over et forholdsvis lille areal, men Johán fortæller rigtig meget undervejs om byens historie, arkitektur, religion, traditioner og en frygtelig masse andre ting, bl.a. at rekorden for at løbe fra Plaza de Armas til toppen af vulkanen Misti er 3 timer og 23 minutter. Det er dejligt med en guide, der ved meget, og han er rigtig sød, men indimellem er han slet ikke til at stoppe igen, og han bruger lidt for meget tid på nogle lidt ligegyldige ting, eksempelvis at vi skal fortælle om os selv og vores respektive hjemby, hvilket tager for lang tid, når man er 16 i gruppen. Vi møder ham i øvrigt efterfølgende rigtig mange gange, og han hilser altid hjerteligt.
Der er efterhånden en del turister i byen, og de gange, vi møder Johán, har han oftest grupper med omkring 20 deltagere. Med en tur hver dag, nogle gange to om dagen, syv gange om ugen, hvor hver deltager giver, hvad der svarer til 100 kr., som er det, der bliver lagt op til, konkluderer Hanne, at hun da vist skal arbejde som guide som supplement til folkepensionen, når vi engang slår os ned et sted.
